Noget godt og meget skidt

De konservative får svært ved at gennemføre ideerne om en bedre folkeskole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Interessen for at diskutere Det Konservative Folkepartis oplæg til en bedre folkeskole er stor.

Men ønsket om at følge oplæggets forslag er til gengæld minimalt. Motiverne til at stille forslagene og redskaberne til at udføre ønskerne er problematiske og spænder i virkeligheden ben for sig selv, lyder de umiddelbare kommentarer til de konservatives oplæg.

Selv om nogle af ideerne skulle vinde genklang i folkeskolekredse, så er der ikke planer om at ændre folkeskolen, forlyder det bestemt fra Undervisningsministeriet.

- Folkeskolen skal have arbejdsro nu. Der er lige vedtaget en meget velforberedt lov, som skal have tid til at falde på plads, siger Ivan Sørensen, direktør for Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling.

Argumenterne er anderledes i Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg, men resultatet er noget nær det samme. Her siger Jørgen Stampe, formand for udvalget, at der sådan set er gode grundideer i tankegangen:

- De konservative er jo ofte ganske snusfornuftige. Vi kan blive helt enige om, at folkeskolen er og skal være vores nationale fundament, som ikke bare skal være en kommunal opgave. Ellers risikerer vi, at kvaliteten i folkeskolerne bliver alt for forskellig, siger Jørgen Stampe, der også mener, at grundlæggende faglige kundskaber er vigtige. At nogle vanskeligt stillede børn skal have supplerende tilbud uden for folkeskolen er heller ikke noget, som han er uenig i.

- Men midlerne er meget problematiske. De løfter så mange moralske pegefingre både over for lærere, elever og forældre, at man næsten ikke kan tage det alvorligt. Noget af oplægget er nedladende og nærmest aldersfascistisk. For eksempel skriver de, at det er urimeligt, at de unge ildsjæle blandt lærerne aflønnes lavere end ældre lærere, der yder en jævn arbejdsindsats. Vi skal nok selv tage vare på vores aftaler om løn og arbejdstid, siger Jørgen Stampe.

Vil true til samarbejde

Han gør opmærksom på modsætninger, som betyder, at han afviser en stor del af oplægget:

- De konservative mener, at dialogen mellem forældre og lærere skal forbedres. Det kan være meget rigtigt, men igen går de galt i byen. De mener, at forældrene samtidig skal have besked om, at børnene bliver bortvist i kortere eller længere tid, hvis ikke de arter sig i skolen. Det er en trussel, som ikke fremmer godt samarbejde med forældrene. Noget af oplægget er meget godt, men generelt bærer det præg af, at det kammer over og bliver ikke bare konservativt, men reaktionært. Deres midler virker ikke, hvis børnene ikke bare skal lære udenad, men også skal bruge det, de har lært. At man så oven i købet vil skaffe pengene ved at sætte klassekvotienterne så meget i vejret er bindegalt, siger Jørgen Stampe.

På Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre har rektor Svend E. Pedersen også læst oplægget.

Han mener, at partiet på forhånd skyder oplægget ned ved at fremlægge en meget snæver ide om viden og indlæring.

- Jeg kan være enig i, at forældrene skal have et større ansvar for deres børn. Men elevernes eget medansvar for indlæring er også vigtigt at få med. Børn vil gerne lære, men indlæring handler om andet end en lærer, der står foran katederet og giver opgaver. Eleverne skal lære noget mere, det er vi enige om, men de fremlagte redskaber er forkerte, siger Svend E. Pedersen.

- De ønsker en god, gammeldags folkeskole, der ikke er fremadrettet og ikke skaber viden for de mange. Det er vel ikke deres ønske, at man skal forringe Danmarks konkurrenceevne? Det vil man gøre, hvis man ikke forholder sig til videnseksplosionen, og hvad den stiller af nye krav. Man kan ikke lære alt mere. Partiet ønsker sig tilbage til en tid, hvor karakterer, lektier og paratviden betød meget. Men samtidig vil de gerne ruste eleverne til fremtiden, hvor blandt andet informationsteknologi er vigtig. Informationsteknologi betyder jo netop meget større muligheder for selv at lære, selv at søge viden. Det skal vi også uddanne eleverne til. Her er redskaber som disciplin og lærerstyring ikke de bedste, siger Svend E. Pedersen.lis

Powered by Labrador CMS