Virtuel konference om valgfagsprøven i madkundskab

Virtuel konference om valgfagsprøven i madkundskab

Fra skoleåret 2020/2021 skal elever i 8. klasse aflægge prøve i faget madkundskab. Prøveformen og dens indhold giver anledning til mange spørgsmål hos madkundskabslærere i hele landet. Foreningen for Madkundskab udbyder en virtuel konference den 28.01.2021, der giver madkundskabslærere mulighed for at få indsigt i, og tilegne sig viden om, prøvens form og indhold. Konferencen sætter fokus på planlægning af undervisningsforløb i forhold til kompetenceområder og -mål. Begrebet praksisfaglighed udfoldes og belyses i forhold til undervisningsforløbene. På konferencen bliver der endvidere mulighed for afklaring af spørgsmål. Vi afholder konferencen virtuelt via Zoom. Når du tilmelder dig, skal du oplyse navn og personlig mailadresse. Herefter modtager du et link til Zoom. Sørg for at både mikrofon og webkamera virker på din computer. Vi bruger nemlig både lyd og billede under konferencen. BEMÆRK: tilmeldingsfrist 18/1-2021. Konferencen er landsdækkende, hvilket ikke var muligt at vælge som svar på “region”, herover. Tidsrammen er fra kl. 13-15.30

Start dato: 28. januar 2021
Hjemmeside: http://www.madkundskab.nu/nyhed/virtuel-konference-madkundskab-2021-654
Pris: 250 for medlemmer 300 for ikke-medlemmer

Oprettet: 12. januar 2021