Bent Steffensen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bent Steffensen døde den 25. august 1996 efter længere tids sygdom. Bent har været lærer på Kragelund Skole i 21 år, lige fra han forlod seminariet, og indtil sygdommen satte stop for hans virke sidste skoleår.

Bent havde mange stærke sider. Han havde stor indfølingsevne, så de elever, der havde Bent som klasselærer, følte sig i meget gode hænder. Derudover engagerede han sig meget i skolens sløjd- og musikundervisning, et engagement, der også rakte til ungdomsskoleundervisning. Ved at stille krav til eleverne fik han dem til at præstere meget fine resultater. Skolens musikliv har i mange år levet af Bents tålmodige arbejde, der har givet mange elever en varig interesse for musik og har givet skolen nogle dejlige oplevelser. Vi vil altid huske Bent for hans akkompagnement af den daglige morgensang.

Vores tanker går til Bents kone Trine og til deres børn Mads og Sofie med taknemmelighed for alt det, som Bent har givet vores skole.

Kragelund Skole

Powered by Labrador CMS