En stor tak til Jette Bærnholdt, som i Folkeskolen (nummer 35) har givet klart og præcist udtryk for den frustration, mange tysk- og fransklærere må føle efter at have været udsat for de nye prøvekrav før sommerferien.

Selv har jeg ikke haft elever til prøve endnu, men for at være orienteret om, hvad der forventes af min nuværende 9. klasse i fransk, lånte jeg før ferien det nye prøvemateriale, der forelå på markedet - og blev rystet.

Til daglig fører vi en stadig kamp for, at vores timer i tysk og fransk ikke gang på gang skal opsluges af projektundervisning og andre arrangementer, for eksempel havde den ene af mit franskholds sammenbragte klasser sidste år fire projekter af hver en uges varighed samt mange dagsekskursioner spredt over hele skoleåret. Så sidder man med de resterende elever uden at kunne fortsætte sin undervisning, som man egentlig havde tænkt.

På den måde er det svært at nå alt det, man gerne vil, og som den nye skolelov kræver. Men beklager man sig, er svaret ofte, at det må vi (sproglærerne) lære at leve med.

Og så kom de nye prøver! I sværhedsgrad og længde ligger de på et niveau, som kun de dygtigste og mest interesserede elever vil kunne magte med en forberedelsestid på 20 minutter, alt inklusive.

Det mindste krav fra sproglærerne må være, at sprogprøvernes sværhedsgrad er i overensstemmelse med den undervisningstid, eleverne reelt har fået i de forskellige sprogfag igennem deres skoleforløb.

Ulla Paarmann

Bagsværd