Skolelederen står med en af de mest komplekse lederopgaver overhovedet.

Skolelederen skal sørge for pædagogisk udvikling på sin skole. Han skal også fremme samarbejdet mellem lærerne, og det er hans ansvar, at lærerne underviser, så alle elever bliver udfordret. Det siger loven.

Formelt set fik skolelederen et markant løft med ændringen af folkeskoleloven, fordi den slår fast, at han har det øverste administrative og pædagogiske ansvar for skolen. Loven lægger op til, at skolelederen skal optræde som en supermand, men reelt er det tvivlsomt, om han har fået større indflydelse på pædagogikken end tidligere, fordi han er fanget i et net af interesser. Samtidig har de administrative opgaver taget overhånd.

Den typiske skoleleder bruger det meste af sin tid på at administrere Ø-, U- og F-tid. Herefter følger personaleledelse, og først derefter får han tid til pædagogisk ledelse, mens han ofrer mindst opmærksomhed på skolens relationer til foreninger, erhvervsliv og andre i det omgivende samfund. Det viser den undersøgelse, som Mandag Morgen Strategisk Forum har foretaget for Danmarks Skolelederforening.

Analysen afslører et paradoks. På den ene side er langt de fleste skoleledere tilfredse med deres stillinger som arbejde betragtet. Et forhold, der bekræftes af Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse. På den anden side er lederne frustrerede over, at de på en lang række områder ikke kan nå at udføre deres arbejde på en tilfredsstillende måde.

En skoleleder udtrykker det på denne måde: Før den nye styrelseslov og arbejdstidsreformen vidste jeg alt om, hvad der foregik på skolen - såvel elevers som personalets glæder, sorger og bekymringer. Administrationen kunne klares med 'hjemme-lommeregner' og en sekretær. Nu er det en tilsnigelse, man gør sig, når man slår et slag 'ud' på skolen. Madpakken sluges, hvis man er heldig, de sidste fem minutter af frikvarteret. Den nære menneskelige kontakt er forsvundet, skriver skolelederen i sin besvarelse til Mandag Morgen.

At han langtfra er alene med den oplevelse, understreges af, at et stort flertal af skolelederne især efterlyser mere tid til faglig fornyelse på skolen, herunder udviklingsarbejde. Mere tid til medarbejdersamtaler med lærerne er også et stort ønske hos mange skoleledere.

Et bedre miljø

I de senere år har skolelederne fået så vanskelige vilkår at lede under, at formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, frygter, at mange af foreningens medlemmer får svært ved at indfri intentionerne i folkeskoleloven.

- Jeg skal have administrationen færdig til tiden, så jeg kan slet ikke følge undervisningen i det omfang, jeg gerne vil. Jeg føler ofte, at jeg ikke kender nok til den enkelte lærers måde at undervise på. Derfor ved jeg ikke, om hun fortjener ris eller ros for sit arbejde, siger Hans Martin Jepsen, der selv står i spidsen for 54 lærere på Munkevængets Skole i Kolding.

- Det giver et bedre arbejdsmiljø, når lærerne oplever, at lederen engagerer sig i arbejdet og indimellem giver dem et klap på skulderen. Men det kræver, at jeg får tid til at komme ud i klasserne, siger Hans Martin Jepsen, der mener, at skoleledere bør have en stab af administrative medarbejdere omkring sig.

- Når Kommunernes Landsforening indgår aftaler, der pålægger os flere administrative opgaver, bør der følge hjælp med. Men her svigter kommunerne. Hans Martin Jepsen erkender, at kravet om mere kontorpersonale godt kan virke urealistisk, når folkeskolen i forvejen mangler store summer til edb, undervisningsmaterialer og vedligeholdelse.

- Men vi er de nærmeste til at gøre opmærksom på, at vi har brug for hjælp, hvis vi skal være i stand til at leve op til politikernes ord om, at skolerne skal have en synlig ledelse, siger Hans Martin Jepsen, der er formand for 2.800 skoleledere og viceskoleinspektører.

Tre arbejdsgivere

Ændringerne i folkeskolen har ikke kun ført til mere administration. Med nye styrelsesregler og kommunaliseringen af folkeskolen har skolelederne også fået et større formelt ansvar, blandt andet for skolernes økonomi.

Men skolelederne har ikke ret stor indflydelse på, hvordan de skal lede deres skoler. Strategisk Forum peger på seks forhold, der begrænser skoleledernes reelle indflydelse, blandt andet en smal økonomi (se boks).

Et af problemerne er, at skolelederne har tre 'arbejdsgivere' på lige så mange niveauer. Derfor arbejder de under meget komplicerede forhold: De kan drøfte deres vilkår at lede skolen på med skolebestyrelsen. Men bestyrelsen er afhængig af kommunalpolitikernes retningslinier, blandt andet om den overordnede økonomi og normeringer af personalet. Samtidig skal kommunalbestyrelsen følge folkeskoleloven og de rammer, som regeringen og Undervisningsministeriet i øvrigt stikker ud.

Skolelederne står således over for en af de mest komplekse lederopgaver overhovedet. Alligevel har Danmarks Skolelederforening ingen planer om at fåændret spillereglerne. I stedet foreslår foreningen, at kommunerne uddanner deres skoleledere bedre.

- Hvis vi vil bevæge vores skoler, er vi nødt til at tage alle parter med på råd. Det har mange af os svært ved, fordi vi aldrig har lært at tænke i langsigtede strategier, siger Hans Martin Jepsen.

Tænk forud

Sekretariatschef Gert Rosing fra Danmarks Skolelederforening giver et eksempel på strategisk tænkning:

- Hvis en skoleleder ønsker, at samtlige lærere arbejder i team om tre år, må han overveje, hvordan han får dem til det. Han må finde ud af, om planen kan støde på modstand, og hvor den i så fald ligger. Og så skal han overveje, hvor han først skal gå hen med sine tanker. Skal det være til skolebestyrelsen eller pædagogisk råd?

Uanset hvem han præsenterer sin idé for, skal han kunne give den anden part et solidt svar på, hvorfor han traf sit valg.

- Med andre ord er skolelederen nødt til at tænke så langt forud, at han er velforberedt på dialogen. Det er netop, hvad god og konstruktiv ledelse drejer sig om, siger Gert Rosing.

Skolelederen skal naturligvis have et mål for sin strategiske tænkning. Men han må ikke på forhånd fastlægge det 100 procent. Strategisk tænkning handler først og fremmest om at sætte en proces i gang, der involverer medarbejderne.

- Måske kommer lærerne ud med et helt andet resultat end det, skolelederen havde forestillet sig. Alligevel skal han være parat til at se på deres forslag, siger Gert Rosing.

Med andre ord skal en skoleleder have politisk tæft. Det både kan og skal læres. Derfor er det et alvorligt problem, at der ikke findes en egentlig uddannelse for skoleledere. Nyudnævnte skoleledere må nøjes med et kursus på fire uger på Den Kommunale Højskole i Grenaa, hvis de da overhovedet kommer på kursus.

'Fremtidens skoleledere - En analyse af kravene til ledelse i folkeskole', udgivet af Mandag Morgen Strategisk Forum. Analysen kan købes hos Danmarks Skolelederforening, tlf. 33 14 28 40. Pris: 175,- kroner.

Henrik Stanek er freelancejournalist.