Begge køn kan bruge computeren, men . . .

Hver anden dreng og hver tyvende pige har computer derhjemme

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forskningen viser, at de to køn forholder sig forskelligt til naturvidenskab, matematik og teknologi, disse områder tiltrækker i højere grad drenge end piger. Men ifølge folkeskoleloven skal edb inddrages i alle fag, og det kan ikke undgå at forstærke uligheden mellem kønnene. Computerbaseret undervisning har imidlertid sine åbenlyse fordele. Ved hjælp af en computer kan tilgængelig viden kaldes frem på kort tid. Beregninger og tegninger, som det ikke er muligt at lave manuelt, kan ligeledes udføres på kort tid.

Men det er uklart, hvordan computerundervisning virker ind på det pædagogiske miljø, på de to køn og på opdragelsen til demokrati. Opgaven bliver at få alle til at udnytte computerens potentialer. Men piger og drenge møder udfordringen med forskellige forudsætninger, idet en nyere undersøgelse viser, at næsten hver anden dreng selv har en computer, mens kun hver tyvende piger har det.

Vore erfaringer har vist os, at et område, der traditionelt tiltrækker drenge, også kan tiltrække piger, hvis undervisningen medtænker udfordringer til både viden og følelser. Der skal tages hensyn til de to køns forskellige indlæringsstil, og udgangspunktet skal være den enkelte elev.

Fraktaler i 9. klasse

For at afprøve computerbaseret undervisnings muligheder lavede vi et projekt i en 9. klasse på Holmegårdsskolen i Fensmark Kommune. Emnet var fraktaler, et område i moderne matematik, der ikke er obligatorisk stof i folkeskolen. Fraktaler er ikke almindelig kendt blandt skoleelever, og det er dermed et emne, begge køn står ukendte over for. Introduktionen omfattede eksempler fra naturen, fra filosofien og fra kunsten. Opgaven blev at udforme deres egen 'kløverø' skabt som en fraktal. Det motoriske, æstetiske og matematiske blev knyttet sammen: Øen skulle først tegnes i hånden, derefter blev der arbejdet med de matematiske principper bag udviklingen af fraktale billeder, og til sidst lærte eleverne ved hjælp af computerprogrammet MultiGraf at opstille ligninger, der kunne generere fraktaler på computeren. Projektet blev afsluttet med fire timers koncentreret arbejde ved maskinerne. Eleverne kunne enten følge en arbejdsplan eller selv komponere deres egne fraktaler. Resultaterne aftegnede sig på skærmen som flotte mønstre i farver, som begge køn viste begejstring over. I denne fase af forløbet opstillede eleverne hypoteser og afprøvede dem, de forsvarede deres resultater og reflekterede over dem.

Evalueringen viste, at piger, der beskrev matematik som et vanskeligt fag og ikke havde stor tillid til deres egen formåen på området, vurderede forløbet meget positivt. Elevernes koncentration var i top, og gåpåmodet var til stede. Pigerne udtrykte sig som gruppe mere positivt end drengene, og de syntes at finde nyt mod. Vores projekt peger dermed mod en konklusion om, at computerbaseret undervisning kan tiltrække både drenge og piger.

Hvad med demokratiet

Computere er et nyere fænomen i den danske folkeskole. Datalære blev indført som valgfag i 1984 og forsvandt igen med den nye skolelov af 1993. Computerprogrammer er i perioden især blevet brugt i de 'hårde' fag: matematik og fysik, men nu skal de ind i alle fag. Hvad gør det ved den demokratiske proces?

Viden bliver mere tilgængelig for den, der kommer fra et hjem med computer, men dermed bliver mulighederne for at overskue sit samfund og dets politiske kanaler også forskellige, og skolen har ansvar for at sikre, at køns- og klasse-specifikke forskelle ikke forstærkes via skolens egen praksis. Ellers kommer den demokratiske proces i fare. Også derfor er det vigtigt, at diskussionen om informationsteknologiens fordele og farer forstærkes, og behovet for teknologivurdering vokser. Skolen må kvalificere eleverne til at foretage sådanne vurderinger.

Hvis informationsteknologien skal bruges i en demokratisk ånd og styrke den demokratiske proces, må lærerne tage stilling til, hvad den computerbaserede undervisning fremmer og hæmmer. Computernes indtog i skolen forstærker behovet for at styrke dialogen, og der vokser et behov for at udvikle en pædagogisk praksis med egen etik og moral.

Både nationalt og globalt er vi i gang med en proces, der har væsentlige konsekvenser, og ser vi på computerens optimale kommunikationsmuligheder, Internet, bliver faren for polarisering åbenbar. Mens utallige mennesker i den vestlige verden kan kommunikere via Internet, har for eksempel kun syv af Afrikas 56 lande direkte adgang til nettet.

Med Internet opstår nye pædagogiske dilemmaer. På nettet kan informationer, der tidligere kunne stoppes af presse-etiske regler, cirkulere rundt. Nazister og fascister har frit spil, og voksne er langtfra altid i stand til at følge med i, hvad børnene bruger nettet til.

Informationsteknologien skal bruges i en bevidst pædagogisk sammenhæng. Den danske tradition for en folkelig dialog i skole- og uddannelsessystemet skal bevares. Computerne skal inddrages, hvor det er relevant - for eksempel hvor det kan fremme arbejdet med fagenes begreber, emner og metoder. Men også det bevidste arbejde for en teknologi, der fremmer de demokratiske processer, må begynde i skolen.

Powered by Labrador CMS