Dorte Karrebæk, der tidligere har illustreret adskillige vellykkede billedbøger, har her både tegnet og fortalt. Og det er der ikke kommet noget godt resultat ud af. En bleg og langlemmet pige i douce farver er flyttet og sidder og venter på, at hendes gamle legekammerat skal komme og besøge hende. Ind ad døren kommer en fisk, et æsel og to mus, og en uinteressant samtale med enkelte ordspil udspiller sig mellem dyrene og pigen. Hun er ikke engang selv interesseret i samtalen, for hun venter. Og til sidst kommer da også en pige, som bliver hendes nye legekammerat. Hvis man da kan kalde det at lege, at to stribede piger sidder ved siden af hinanden på en seng med udtryk som 80-årige. Handlingen er drømmeagtig og lettere surrealistisk, mens billederne snarere hører til i et mareridt. Sammen med dette uvirkelige falder sproget igennem som fladt og unødigt forenklet. Man kan undre sig over, hvilken målgruppe bogen er tiltænkt. For ordspillene vil glide hen over hovedet på seks-syvårige, og ældre børn vil finde handlingen for triviel. Billederne passer fint til teksten, for de vil heller aldrig fange børn. En lyntest på en skoleklar og ellers meget bogglad pige viste, at interessen forsvandt efter 20 sekunder.