Kritisk selv-evaluering

Hovedstyrelsen i gang med at omsætte medlemsundersøgelsen til praktisk politik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Huskekager blev lussingerne kaldt, dengang man troede på legemlig revselse. Og huskekagens formål var at 'bringe Pligtfølelsen i Forgrunden'.

Den slags er ikke moderne mere. I DLF hedder kagen i stedet 'urafstemning' og 'medlemsundersøgelse'.

Der er ikke tvivl om, at foreningens hovedstyrelse føler pligten. Og ansvaret. Det blev klart, allerede da den i august 1995 besluttede at købe en stor, dyr medlemsundersøgelse, som skulle tegne et billede af, hvad det er, medlemmerne er utilfredse med i foreningen og i skolen.

Den første egentlige diskussion i hovedstyrelsen af slutrapporten viser, at der hele vejen rundt er vilje til at omsætte medlemmernes kritiske meldinger til praktisk politik.

Anni Herfort foreslog arbejdet disponeret i to 'indsatsområder', hvor det ene drejer sig om foreningens interne forhold på alle niveauer, og det andet er medlemmernes forhold i skolen. Ud over at medlemsundersøgelsen skal tages op i hovedstyrelsens tre faste udvalg, skal hovedstyrelsen også samlet arbejde videre med resultaterne på mødet i oktober, og forretningsudvalget skal koordinere ideer, forslag og ressourcer.

- Det er meget vigtigt, at vi sender et klart signal til medlemmerne, så de kan se, at vi tager undersøgelsen alvorligt, derfor skal vi give os god tid til arbejdet, så det gøres grundigt, men samtidig skal vi foretage de nødvendige ændringer med det samme, hvor vi kan se, det er nødvendigt, sagde Anni Herfort.

Søren Eske Christensen mente, at dialogen med medlemmerne allerede nu er blevet bedre, og han glædede sig over, at ingen havde forsøgt at bruge undersøgelsens resultater som legitimering af, at 'det jo går godt nok'.

Flere medlemmer nævnte, at arbejdet ikke har ligget dødt mellem urafstemningerne sidste år og slutrapporten fra Bysted Kommunikation. Meldingerne i delrapporten har gjort sin virkning, og den nye måde at opstille overenskomstkrav på, hvor man har forsøgt at komme ud på alle skoler, var et af de konkrete eksempler.

Stig Andersen fandt, at det er vigtigt, at man finder ud af, hvad det betyder, at medlemmerne ønsker en mere markant linie.

Meldingen om, at foreningen skal skaffe flere ressourcer - ikke til hvert enkelt medlem, men først og fremmest til skolen som helhed - skal afkodes, sagde han.

- Foreningen er til stede på alle niveauer - fra den enkelte skole over kommunerne til det centrale led. Vi skal altså agere mere markant. Men jeg er sikker på, at man ikke beder os om at føre overbudspolitik og bare kræve noget mere. Det er der ingen, der er tjent med, sagde Stig Andersen og efterlyste ideer fra medlemmerne til, hvordan den konkrete politik kan ændres.

Astrid Schjødt Pedersen var inde på det samme:

- Hul tale om flere ressourcer er ikke at tage medlemmerne alvorligt.

Bjarne Krogh var ikke helt tilfreds med diskussionens strukturering.

- Der er to områder, hvor vi kan føre en klarere linie, nemlig med hensyn til øgede ressourcer og med hensyn til arbejdstiden. Det første mener 64 procent, og det andet mener 57 procent, at vi skal prioritere højest i de kommende år. Det er dét, vi skal diskutere. Så enkelt er det. Medlemmerne er ligeglade med, hvordan vi arbejder i hovedstyrelse, udvalg og kredse. De vil se resultater, sagde han og argumenterede for, at arbejdet - på alle niveauer - skal handle om, hvordan de to topprioriterede problemer kan klares.

Anders Bondo Christensen fremhævede, at det ikke kun er DLF, men også arbejdsgiverne, der har problemer.

- Det tror jeg, at Kommunernes Landsforening er ved at indse, sagde han.

Lotte Lange mente, at første prøve på en mere markant linie bliver de næste overenskomstforhandlinger.

- De medlemmer, som jeg repræsenterer, er indstillet på, at det godt må koste noget at køre videre ad en lidt barskere vej. Vi skal ikke opfinde noget nyt, men skal bare gøre det bedre, sagde hun.

Anni Herfort fremhævede endnu en gang, at arbejdet med undersøgelsesresultaterne både kræver her og nu-handlinger og et langt sejt træk på mange områder.

Længere kongres

Som det er fremgået af de sidste ugers numre af Folkeskolen, er der blevet samlet underskrifter ind, så der kan komme nye punkter på kongressens dagsorden. Det betyder, at de delegerede nu - ud over at diskutere overenskomstkrav - også skal diskutere kredsenes økonomi, kvalitetsudvikling og decentral løn. Men da hovedstyrelsen ønskede at holde fast ved, at der skal bruges to hele dage på overenskomsten, besluttede man at begynde kongressen en dag tidligere, nemlig onsdag den 2. oktober. Denne dag skal så bruges til de tre nye punkter - og de delegerede kan sikkert godt indstille sig på også at skulle arbejde om aftenen.

National evaluering

Er det foreningsledelsens opgave til enhver tid at formulere sig, så et synspunkt har dækning blandt et flertal af foreningens medlemmer? Eller kan en ledelse også lægge synspunkter frem, som man mener er rigtige, men ikke nødvendigvis har fuld opbakning?

Denne modsætning lå måske under hovedstyrelsens diskussion af et notat om national evaluering og skoleevaluering. I hvert fald var man som udgangspunkt langt fra hinanden, da debatten begyndte.

- Vi skal ikke definere, hvad der er politisk korrekt på skoleområdet. Men vi skal have en åben debat om, hvilke værktøjer vi kan bruge for at sikre den fælles folkeskole, sagde formanden for pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe.

Anders Bondo Christensen advarede mod kvalitetskontrol i skolen.

- Jeg er ikke imod, fordi jeg er bange for at skræmme medlemmerne. Men fordi jeg mener, at ekstern evaluering vil ødelægge skolen, sagde han.

Men Ole Jensen var helt uenig:

- Vi skal invitere folk indenfor i skolen, så de kan se, hvad vi går og laver. Vi kan sagtens være vores arbejde bekendt.

Lotte Lange fortalte, at hun selv er 'vild med evaluering'.

- Det er et godt redskab, som vi skal bruge for at gøre skolen bedre. Men jeg er nervøs for, hvordan den almindelige lærer vil opfatte det, når han ikke aner, hvad skoleudvikling er, fordi kommunen ikke har sat gang i arbejdet, sagde hun.

Jan Trojaborg advarede mod blot at høre på medlemmerne.

- Det drejer sig selvfølgelig om at lytte, men derefter må vi fastsætte den politik, som vi mener er rigtig, sagde han.

Efter en meget lang meningsudveksling og forhandling enedes hovedstyrelsen om formuleringerne.

I notatet står der blandt andet, at DLF går ind for national evaluering for at fastholde den fælles folkeskole og for at sikre, at regering og folketing påtager sig ansvaret for, at kommunerne skaber de nødvendige rammer for, at skolen kan leve op til sit formål.

Hovedstyrelsen fremhæver, at skoleevaluering er 'skolens egen evaluering af sin egen virksomhed', og at den skal planlægges og gennemføres af lærere og ledelse i fælleskab. Personer udefra kan være med til at kvalificere skoleevalueringen, men det kræver, at de har indsigt i folkeskolens virksomhed, mener hovedstyrelsen. Og formålet med det hele er at få viden og erfaringer, der kan anvendes til udvikling af skolen.

Notatet sendes til diskussion i lokalkredse og de faglige foreninger.