Rolf Vilstrup fra Skanderborg har opfordret mig til at offentliggøre min besvarelse af hans læserbrev i nummer 18. Det har jeg ikke noget imod og kan oplyse, at mit svar af 23. juli havde følgende ordlyd:

'Tak for dit brev af 22. april 1996, hvori du stiller nogle spørgsmål om tjenestemandspensionsordningen i forbindelse med, at du overgår til at få folkepension.

Vurdering af dækningsgraden i tjenestemandspensionsordningen vil nok være forskellig - afhængig af, om man er modtager af tjenestemandspensionen, eller man skal sørge for finansieringen af den via skatteopkrævningen.

Tjenestemandspensionsordningen er en arbejdsmarkedspensionsordning, hvor pensionsydelserne er lovbestemte - og hvor pensionens størrelse afhænger af den enkelte tjenestemands løn på pensioneringstidspunktet og det antal pensionsalderår, han har optjent under ansættelsen.

De løbende pensioner reguleres svarende til de generelle stigninger i tjenestemandslønningerne, og pensionsydelserne og reguleringen heraf finansieres generelt over skatterne - og ikke af medlemmerne i pensionsordningen, som det gælder i andre arbejdsmarkedspensionsordninger.

Det er ikke kun tjenestemandspensioner, der afpasses efter, at pensionsmodtageren får ret til folkepension.

Der findes faktisk andre arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor det i regulativet er bestemt, at pensionsydelserne nedsættes ved det 67. år, hvor alle danske borgere får ret til folkepension.

For tjenestemandspensionsordningen var det i 1970 en politisk forudsætning for, at tjenestemandspensionister kunne få ret til folkepensionens fulde grundbeløb, at loven blev udformet sådan, at tjenestemandspensionen blev tilpasset til folkepensionens grundbeløb.

Hvis folkepensionen blev lagt oven i det bruttopensionsniveau, som blev fastlagt for under 67-årige i 1969, ville mange tjenestemandspensionister få en samlet indtægt, der ville være højere end lønnen for den erhvervsaktive tjenestemand i den lønramme, som pågældende blev pensioneret fra.

Det var og er ikke hensigtsmæssigt, at pensionisten får mere end den erhvervsaktive. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det var der da også fuld enighed om mellem de politiske partier i Folketinget, der i december 1992 vedtog en folketingsbeslutning om genforhandling af tjenestemændenes samordningsfradrag og en ændring af tjenestemandspensionssystemet, hvor der tages hensyn til pensionsdækningsgraderne.

Om tjenestemandspensionister stilles ringere end andre er - som nævnt - et spørgsmål om øjnene, der ser.

Det er dog sådan, at skattereformen fra 1994 har betydet, at pensionister - i forhold til erhvervsaktive - er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag og samtidig har fået personskattelettelser som alle andre.

Da tjenestemandspensionsordningen i mange år har været en fuldt udbygget arbejdsmarkedspensionsordning - hvor de pensionerede har været pensionsdækket hele deres arbejdsliv - har fritagelsen for arbejdsmarkedsbidrag især betydet væsentlige fordele for gruppen af tjenestemandspensionister.

Fordelen har jeg blandt andet konstateret ved, at de tjenestemandspensionister, som i 1994 henvendte sig om deres pensionsforhold, fik lavet en oversigt over deres samlede pensionsforhold, og at det heraf fremgik, at de fik en stigning i rådighedsbeløbet efter skat på 200-300 kroner om måneden, hvis ikke der var sket andre ændringer i deres skatteforhold.

Disse forbedringer, som via skattereformen er kommet tjenestemandspensionister til gode, gør, at jeg ikke går og overvejer yderligere forbedringer for tjenestemandspensionisterne.

Til dit spørgsmål om folkepensionens fremtid skal jeg henholde mig til, at der på dette punkt er konstateret politisk enighed om, at folkepensionen også i fremtiden indgår som en del af den samlede pensionsdækning for danskerne.'

finansminister