Det er fedt at være lærer, stod der på forsiden af Folkeskolen nummer 42. Ja, og især hvis man kan få lov til at passe sit arbejde i fred.

Frisk og udhvilet efter 'kartoffelferien', som vi kaldte den i min skoletid, vender vi tilbage til skolen og ser hen til en rolig periode med fornuftigt skolearbejde efter den plan, der blev lagt allerede i foråret, da materialebestillinger og timefordeling stod på programmet. Om kort tid går vi i gang med den planlagte feature, og snart står julen for døren med alt, hvad dertil hører. Det er fedt at være lærer.

Så dukker spøgelset op. Denne gang i form af Arkitektur Magasinet med en masse stof, som det sikkert kunne være spændende at arbejde med, når man har fået sat sig grundigt ind i den medfølgende lærervejledning og truffet aftaler med de kolleger, som vil blive berørt af, at eleverne nu skal fordybe sig i det ydre og indre rum i stedet for at bøje tyske verber eller udforske koordinatsystemets hemmeligheder.

Til skriftet er knyttet en konkurrence med en indsendelsesfrist på 14 dage.

Hvad tænker de mennesker på? At kulturministeren og Præsidiet for Dansk Arkitektur svæver så højt i det himmelblå kan måske ikke undre, men at man kan lokke Danmarks Lærerhøjskole med er virkeligt forbavsende. Der burde man dog have så megen kontakt med virkeligheden, at man i det mindste undlod at hoppe med på vognen. Tror man virkelig, at hovedparten af Danmarks lærere, skolebestyrelser, forældregrupper - ja, såmænd også elever - vil skrotte allerede lagte planer til fordel for et ikke-forberedt, luftigt projekt, selv om der også skulle være mulighed for en klasserejse til en eller anden fremmed by? I mine øjne er det en formidabel nedvurdering af det arbejde, lærerne lægger i langtidsplanlægning af undervisningsforløb.

Jeg kan umuligt vide, hvad et sådant projekt koster, men et gæt på en million eller mere er vel ikke helt forkert, når diverse tryk- og forsendelsesomkostninger skal dækkes for ikke at tale om honorar eller tidsforbrug hos de involverede kloge hoveder.

Når vi i skolerne i den grad mangler penge til nødvendige undervisningsmaterialer i de nye fag og aktiviteter, havde det nok været en bedre idé at lade disse eksperter udarbejde undervisningsprogrammer til det informationsteknologi-udstyr, som vi endnu ikke har fået, og distribuere det til skolerne til fri afbenyttelse, så det kunne indarbejdes i den almindelige planlægning.

Det kunne være morsomt at høre, hvor mange klasser der hopper med på idéen, og hvordan de involverede lærere har fået overbevist deres bagland. Var det noget for en journalist fra Folkeskolen at kigge lidt nærmere på? Dette er jo - desværre - ikke et enestående eksempel, der kommer mange af slagsen året rundt.

Jørn Andersson

Hvidovre