Hvorfor holder vi egentlig kongres i Danmarks Lærerforening. Ja, formålet er vel at lade de forskellige fagpolitiske holdninger i foreningen mødes - lade meninger og argumenter brydes - og slutteligt på grundlag af denne debat at træffe beslutninger om foreningens arbejde.

Forudsætningen for, at en kongres kan blive vellykket, er både klare fagpolitiske holdninger og viljen til åbent at lytte til andre holdninger. Set i dette lys var den netop gennemførte kongres noget af en katastrofe.

Fra cirka halvdelen af DLF-kredsen havde man forud for kongressen meldt tilbage, at man anså det for klogest at indhente flere erfaringer med den arbejdstidsaftale, der har været gældende fra 1. august 1996, før der formuleres krav til ændringer. I sig selv en bemærkelsesværdig tilbagemelding i betragtning af, at arbejdstidsaftalen fra 1996 aldrig er blevet godkendt ved en urafstemning blandt DLF's medlemmer, men faktisk kun er gældende på grund af nogle udemokratiske afstemningsregler i forligsmandsloven, som betyder, at et nej-flertal kun tages for et nej, hvis mindst 35 procent af de stemmeberettigede stemmer nej.

Det er imidlertid ikke disse tilbagemeldinger i sig selv, der forhindrer, at foreningens kongres kan få en fornuftig debat om arbejdstidsaftalen. Det, der får kongressen til at gå i sort, er, at foreningens hovedstyrelse forud for kongressen beslutter, at der kun skal rejses krav om justering af arbejdstidsaftalen på tre meget begrænsede områder, og utvetydigt truer kongressens delegerede med, at der jo nok er et flertal i kongressen for slet ikke at rejse krav til ændringer i arbejdstidsaftalen.

Fordi foreningens ledelse på forhånd totalt afviser, at der kan ændres i hovedstyrelsens forslag. Fordi man totalt afviser at lytte og indgå i en dialog om andre dele af arbejdstidsaftalen, får vi ikke den debat om arbejdstidsaftalen, som foreningen har behov for.

Når aftalekongressen kan afsluttes en hel dag tidligere end planlagt, er det ikke udtryk for, at alt er uddebatteret, og alle er tilfredse, men derimod et resultat af, at foreningens ledelse så klart markerede, at man ikke ville lytte til de kongresdelegerede.

En systematisk opsamling af aftalekravene fra kredsene er en god ting, men det er dræbende for den demokratiske dialog i kongressen, hvis disse tilbagemeldinger fra kredsene bruges til på forhånd at tælle mandater og blokere for, at kongressen kan bruges til at flytte holdninger hos hinanden.

Arne Steiner Jensen

kongresdelegeret nummer 051, Holbæk