Princippet i ferieaftalen for (amts)kommunalt ansat personale er, at der som led i ansættelsesforhold optjenes en ret til at afholde ferie og optjenes en løn til at holde ferie for.

Lidt populært kan det beskrives således, at når lønmodtageren er i ansættelse, får vedkommende en løn, hvoraf arbejdsgiveren beholder en del, så lønmodtageren året efter kan holde ferie og få løn.

Den ansatte skal have optjent feriedage og dermed løn under ferie, inden ferien afvikles. Optjeningen finder sted i det kalenderår, der ligger forud for hovedferiens placering. For ferieåret, der begynder 2. maj 1996, skal optjeningen altså ske i 1995.

Har man ikke været ansat i kalenderåret, har man ikke optjent nogle penge til at holde ferie for. Det er den arbejdsgiver, man er ansat ved i kalenderåret, der har 'lagt penge til side', og det er derfor denne arbejdsgiver, der skal betale feriepengene.

Hvem er omfattet?

Ferieaftalen for kommunalt og amtskommunalt ansat personale omfatter såvel tjenestemænd som overenskomstansatte lærere.

Børnehaveklasseledere (i primærkommunerne) og timelønnede lærere er ligeledes omfattet, men for disse grupper er der i aftalen nogle særlige bestemmelser. (Se senere afsnit).

Generelt om placering af ferien

Ferien skal placeres efter drøftelse med den ansatte. I praksis er der to muligheder for at gennemføre drøftelsen. Kommunen kan indhente ønske om ferieplacering fra den enkelte lærer, hvorefter dennes ferie placeres individuelt. Kommunen kan ogsåønske en kollektiv ferieplacering, så skolerne kan holdes lukkede i ferieperioden(-erne). Drøftelsen vil så typisk foregå i SU-regi eller med den lokale kreds.

Den endelige placering af ferien foretages af kommunen. Der skal som minimum placeres 18 dage (= 3 uger) i sammenhæng i perioden 2. maj til 30. september. Kommunen skal give meddelelse om placeringen senest tre måneder før feriens begyndelse. Den resterende ferie på 12 dage (= 2 uger) kan placeres i hele ferieåret fra den 2. maj til den 1. maj det efterfølgende år. Der er ikke krav om sammenhængende placering af denne resterende ferie, men den bør normalt ikke deles i mindre afsnit end 6 dage i sammenhæng (5 arbejdsdage). Placeringen skal meddeles senest en måned før hver enkelt ferieperiodes begyndelse.

Ferie med løn

En ferieuge regnes for 6 dage. For hver måneds beskæftigelse optjenes ret til ferie med løn i 21/2 dag, svarende til 30 dage årligt (= 5 uger). Optjeningen følger kalenderåret, og den optjente ferie skal afvikles i det ferieår, der starter den 2. maj det følgende år.

Under ferie udbetales der kun løn for det antal dage, man har optjent ret til. Der ydes ferie med den løn, der er sædvanlig på ferietidspunktet.

Har man haft samme ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver) i hele optjeningsåret som i ferieåret, vil ansatte i de 5 ugers ferie være berettiget til at få udbetalt sædvanlig løn.

Særlig feriegodtgørelse

Ud over løn under ferie oppebærer ansatte, der holder ferie med løn en særlig feriegodtgørelse på 11/2% af lønnen i optjeningsåret. Den særlige feriegodtgørelse beregnes af samtlige indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde, samt eget bidrag til ATP, men med fradrag af særlig feriegodtgørelse udbetalt i optjeningsåret.

Feriekort

Hvis ansættelsen ved kommunen ophører, inden den optjente ferie er afviklet, udbetales der en feriegodtgørelse for de ikke-afviklede dage. Godtgørelsen er på 121/2% af lønnen i den periode, for hvilken optjent ferie ikke er afviklet. Udbetalingen sker på et såkaldt feriekort lydende på beløbet. Beløbet kan hæves, når den optjente ferie afvikles. Det giver således økonomisk dækning i den periode af ferien, som en eventuel ny ansættelseskommune foretager lønafkortning for. Den ny ansættelseskommune udbetaler jo kun løn under ferie i det antal feriedage, der er optjent i kommunen.

Feriedagpenge

Hvis der i nuværende eller tidligere ansættelseskommune(r) ikke er optjent ret til ferie med løn i alle 30 feriedage, kan dagpengeberettigede medlemmer, der har modtaget ydelser fra a-kassen i optjeningsåret, få udbetalt feriedagpenge. Feriedagpenge udbetales på baggrund af ydelserne i optjeningsåret.

Hvis man ikke har modtaget dagpenge/orlovsydelse el.lign. fra a-kassen eller sygedagpenge fra kommunen, kan der ikke udbetales feriedagpenge fra a-kassen.

SÆRLIGE FORHOLD

Manglende ferieoptjening

Har man ikke været ansat hos ansættelsesmyndigheden hele optjeningsåret, har man kun ferie med løn i en del af ferien.

For den del af ferien, hvor man ikke har optjent ferie med løn hos ansættelsesmyndigheden, foretages der lønafkortning.

Lønafkortningen i forbindelse med ferie sker som et fradrag i lønnen. Fradraget er på 1/1924 af årslønnen for hver time vedkommende skulle have arbejdet den pågældende dag. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid foretages et fradrag for 7,4 timers tjeneste. En feriedag for en fuldtidsansat er på 7,4 timer.

Ansatte, der ved ansættelsen medbringer ferierettigheder og feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold, afholder som nævnt ovenfor denne ferie i lønafkortningsperioden.

Ansatte, f.eks. nyuddannede, der ved ansættelsen ikke medbringer ferierettigheder og feriepenge, vil kun i det omfang, de har modtaget ydelse fra a-kassen, kunne supplere med feriedagpenge. (Se Folkeskolen nr. 17/96, s. 47-50).

Et eksempel:

Andersen blev ansat som månedslønnet lærer på fuld tid den 1. august 1995. Andersen har til ferien fra mandag den 24. juni 1996 til lørdag den 27. juli 1996 optjent ferie med løn for 5 × 21/2 dage = 121/2 dage.

Andersen får i forbindelse med juli-lønnen et løntræk for den resterende periode.

Andersen er aflønnet på skalatrin 23, stedtillæg 2.

Løntrækket =

195.899 × 7,4 × (30 ÷ 121/2 = 171/2) × 5 = 10.987,92 kr.

19246

Faktoren 5/6 skal bruges, da der i en ferieuge kun er 5 løndage.

(Sats 1.4.1996).

Har Andersen et feriekort for de første 7 måneder i 1995, hæves dette for at dække løntrækket.

Særlige forhold ved kollektiv ferieafvikling/skolelukning

Hvis kommunen har fastlagt en kollektiv ferieafvikling, så skolerne holdes lukkede i disse perioder, kan der opstå et problem.

Problemet opstår typisk, når en lærer flytter fra en kommune, hvor der kollektivt er afviklet 5 ugers ferie i sommerlukningsperioden, til en kommune, der har kollektiv ferieafvikling i f.eks. efterårs- og eller vinterlukningsperioden. I disse tilfælde kan læreren blive påtvunget yderligere frihed, men uden ret til løn - da alle 30 feriedage jo allerede er brugt. Derfor vil der ske et løntræk.

Lukning af en institution, forvaltning mv. under kollektiv ferieafvikling medfører ikke nogen godtgørelse til ansatte, der ikke har mulighed for at placere betalte feriedage i lukningsperioden. Hovedformålet med denne bestemmelse i ferieaftalen er, at en arbejdsgiver ikke skal påføres særlige økonomiske byrder ved at ansætte en lønmodtager, der ikke har et tilstrækkeligt antal feriedage med sig ind i ansættelsen, eller allerede har afviklet optjent ferie på et andet tidspunkt.

I den beskrevne situation er det ikke muligt at få feriedagpenge fra a-kassen, fordi det aftale-/lovmæssigt fastsatte antal feriedage med løn er opbrugt.

Hvad kan der gøres?

Der skal tages højde for problemet allerede ved ansættelsen og disponeringsplanlægningen. Det kan nemlig aftales, at den ansatte afspadserer overarbejde eller anvender flekstid de pågældende lukningsdage.

I folkeskolen kan dette ske ved, at dagene angives som F-dage, O-dage, erstatningsfridage eller dage med Ø-opgaver på lærerens tjenesteplan. Den pågældende holder så ikke ferie, hun er i arbejde - blot uden U-opgaver.

Konsekvensen af at placere O-dage kan selvfølgelig være, at der skal placeres tilsvarende flere opgaver de øvrige uger i normperioden - men læreren får ikke noget løntræk, da vedkommende jo er i arbejde i henhold til tjenesteplanen.

Hvis en sådan individuel ordning ikke er mulig, må dagene angives som feriedage på tjenesteplanen. De medregnes så i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag for en fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende mindre for en deltidsbeskæftiget.

Specielt lærere, som skifter ansættelseskommune, og alle tillidsrepræsentanter bør være opmærksomme på forholdet, så løntræk undgås.

Lærere, der er medlem af a-kassen og dagpengeberettigede, kan i de tilfælde tilmelde sig arbejdsformidlingen som ledige og modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Barsel/adoption

Hverken faderen eller moderen kan afvikle ferie under barsels- eller adoptionsorlov. Hvis din orlov helt eller delvis løber over den ferieperiode, som ansættelsesmyndigheden har fastsat som lærernes, vil du have ferie til gode, som skal afvikles efter orlovens afslutning.

Det anbefales, at der forud for barsels- og adoptionsorlovens påbegyndelse træffes aftale om feriens placering.

Sygdom

Sygedage i ferien betragtes normalt som feriedage. Er læreren derimod syg før tidspunktet for den aftalte feries begyndelse og stadig sygemeldt, når ferien begynder, vil læreren være berettiget til at få ferien suspenderet og udskudt.

For at kunne kræve ferien udskudt til senere afholdelse, skal den ansatte være syg, før ferien påbegyndes, dvs. senest på den sidste arbejdsdag inden arbejdstids ophør og fortsat være syg på den 1. feriedag. Er der umiddelbart før ferien placeret en 'afspadseringsdag', sidestilles 'afspadseringsdagen' med en arbejdsdag.

Kredsene er opfordret til at aftale med ansættelsesmyndigheden, hvordan man skal sygemelde sig i tilfælde, hvor man ikke kan benytte den sædvanlige procedure.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan ferien - når sygdommen opstår i ferien - suspenderes efter tilladelse af ansættelsesmyndigheden.

FRATRÆDEN

Pensionering

Tjenestemænd

En tjenestemandsansat, der fratræder for at gå på pension, skal så vidt muligt afvikle al sin tilgodehavende ferie - også for det løbende optjeningsår - inden han fratræder.

I forbindelse med fratræden med pension skal tjenestemanden på fratrædelsestidspunktet have udbetalt den tilgodehavende særlige feriegodtgørelse.

Såfremt afviklingen af ferie inden fratræden ikke er mulig, er tjenestemanden i stedet berettiget til en godtgørelse. Den udgør forskellen på den sidst udbetalte løn og pensionen.

Tjenestemænd, der afskediges med rådighedsløn/ventepenge, er omfattet af samme regler som tjenestemænd, der fratræder for at gå på pension. Ferien skal altså som hovedregel afvikles inden fratræden.

Overenskomstansat

En ansat, som er ansat på overenskomst, vil ved fratræden for at gå på pension kunne få feriegodtgørelsen for et optjeningsår udbetalt ved ferieårets begyndelse, uanset om ferie afholdes.

Uden pensionering

Fratræder en ansat uden at gå på pension, skal han have udbetalt 121/2% af lønnen i optjeningsperioden i feriegodtgørelse. Feriegodtgørelsen skal beregnes ikke alene af den faste løn, men f.eks. også af overarbejdsbetaling, bidrag til ATP og tillæg. Ved beregningen ses bort fra den løn, der er udbetalt under ferie i optjeningsperioden, og fra den særlige feriegodtgørelse, der er udbetalt i optjeningsperioden.

Arbejdsgiveren skal ved fratræden indbetale feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet a-skat for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.

Efter udløbet af optjeningsåret og inden ferieårets begyndelse 2. maj sendes i løbet af april måned en feriegiroanvisning (feriegiro) til hver lønmodtager med den feriegodtgørelse, der af arbejdsgiveren er indbetalt i forbindelse med fratræden.

Har lønmodtageren ved fratræden ferie til gode for en del af tidligere optjeningsår, sendes der i forbindelse med fratræden en feriegiroanvisning.

Når lønmodtageren skal holde ferie, skal hans nuværende arbejdsgiver attestere på feriegiroanvisningen for det antal feriedage, der skal holdes.

Har en person ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor feriedage skal holdes, og oppebærer pågældende arbejdsløshedsdagpenge, meddeles attestation af arbejdsløshedskassen. I andre tilfælde meddeles attestation af bistandskontoret.

Tjenestefrihed uden løn (orlov)

I perioder med tjenestefrihed uden løn (orlov) på under 6 måneders varighed optjener man som tjenestemandsansat også ferie med løn. Har man tjenestefrihed uden løn (orlov) i 6 måneder og derover, har man krav på feriegodtgørelse som ved fratræden uden at gå på pension. I denne periode optjenes der ikke ferie med løn hos den arbejdsgiver, man har tjenestefrihed uden løn fra.

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Timelønnede lærere i henhold til overenskomsten

Hvis du arbejder som timelønnet lærer, er du ikke omfattet af reglerne om løn under ferie, men du optjener en feriegodtgørelse på 121/2% af lønnen i optjeningsåret, som er det foregående kalenderår.

Inden ferieårets begyndelse får du i april måned et feriekort på din feriegodtgørelse.

Det er arbejdsgiveren, der attesterer feriekort/-giro, hvis du er i fuld eller delvis beskæftigelse, når ferien afholdes. Det er DLF-A, der attesterer, hvis du er ledig og medlem af DLF-A, når ferien afholdes. I andre tilfælde foretages attestationen af bistandskontoret. (Se Folkeskolen nr. 17, 1996).

Børnehaveklasseledere

Børnehaveklasseledere i de amtskommunale skoler med specialundervisning i folkeskolen er omfattet af ovennævnte regler.

For børnehaveklasseledere i primærkommunerne er der særbestemmelser mht. beregning af feriedage.

Når feriedage afvikles på skoledage omregnes antallet af feriedage til skoledage med ferie således:

antal feriedage × 5 = antal feriedage på skoledage.

7

(Afrundes til nærmeste hele antal dage).

Skolefridage uden for den for institutionen fastsatte sommerferielukningsperiode medregnes ikke som feriedage. En børnehaveklasseleder i det primærkommunale område afvikler altså normalt al ferie i sommerferielukningsperioden.