Erk Lützen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lørdag den 16. november døde vores kære kollega og gode ven Erk Lützen, kun 54 år.

Erk har virket på Sønder Bjert Skole i 27 år som en meget afholdt og respekteret lærer.

I orienteringsfagene har mange børn nydt godt af Erks store viden og dygtige fortælleevne.

Hans omfattende historiske indsigt og hans store kærlighed til naturen kædet sammen med hans virke i Vingsted historiske jernalderlandsby har haft stor betydning for såvel elever som kolleger.

Erk havde en kæmpefond af viden, som han gerne gav fra sig, og som vi derfor alle nød godt af.

Få er sååbne og nysgerrige over for såvel gammelt som nyt, nært som fjernt, som Erk.

Der fandtes næppe noget, han ikke havde lyst og energi til at gå om bord i, og til det hele havde han en åben, ærlig og kritisk holdning.

Vi vil mindes Erk som en meget god kollega, som vi altid kunne regne med.

Vi er taknemlige over at have kendt ham.

Kollegerne på Sønder Bjert Skole

Powered by Labrador CMS