Gertrud Hoffmann

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fredag den 19. december, den sidste dag inden juleferien, blev en sorgens dag på Jegerup Skole i Vojens. Gertrud var død torsdag formiddag efter kort tids sygdom. Lungekræft, langsomt voksende, intet at stille op, lød diagnosen først i november måned. Men Gertrud ville ikke give op. Hun gik straks i gang med alternativ kost og vitamintilskud, og vi håbede sammen med hende, at hun nok skulle få bugt med sygdommen, så hun kunne starte i skolen igen. Det gik anderledes - et hjertestop satte et alt for tidligt punktum for et virksomt og givende menneske.

Gertrud Hoffmann tog i 1969 lærereksamen fra Haderslev Statsseminarium og fik derefter ansættelse ved Jegerup Skole, hvor hun på dygtig og sprudlende vis satte sit præg på skolen. Hun lagde stor entusiame i sin lærergerning, og for hende var det vigtigt, at børnene lærte de grundlæggende færdigheder som at kunne stave og læse og kunne synge de danske sange. Der blev sunget meget i Getruds timer, og børnene, både store og små, elskede hendes timer, hendes sjove påfund og store fortælleevne. Blandt skolens forældre nød hun stor opbakning.

Uden for skolen havde hun også en stor berøringsflade. Hun var socialdemokrat, og i en årrække var hun medlem af partiets udenrigspolitiske nævn. I fredsbevægelsen lagde hun også en stor del af sit virke og var i mange år en flittig skribent til aviserne.

Som det musiske menneske, Gertrud var, satte hun sig for at lære at spille harmonika, og med hendes vanlige grundighed lykkedes det så godt, at hun hurtigt kom med i harmonikaorkestret Harlekin. Hendes harmonikaspil nød vi godt af ved mange lejligheder her på skolen. Vi savner Gertrud uendelig meget både børn og voksne, og vores tanker går til Otto og Gertruds familie.

Vær i det nære hvor livet gror,

og ej hvor tomheden frister,

spred glædeslyset og sæt et spor,

der står, når livstråden brister.

Gertruds livstråd brast, men de gode og stærke oplevelser, vi havde i samværet med hende, vil vi gemme i vore hjerter. Æret være Gertruds minde.

Kollegaerne ved Jegerup Skole

Powered by Labrador CMS