Hvis der er noget, jeg er overfølsom over for, ud over pampere og pædagogiske ideologier og teoretikere, er det arrangerede tableauer, der skal forestille at være eksempler på det virkelige liv.

Ikke desto mindre er det Jan Trojaborgs ønske med mig i hovedrollen og ham selv som iscenesætter. ( nummer 40).

Jeg har i nummer 39 med udfoldelse af al min sproglige formåen venligt, men umisforståeligt, forsøgt at gøre ham begribeligt, at det er en dårlig ide.

Det er desværre ikke trængt ind. Tværtimod fremturer den gode formand æselagtigt stædigt med sit fikse indfald, der vel for ham kunne resultere i nogle gratis mediepoint, hvis s reportagehold lokkes med på ideen! Og i tilgift ville dette nordjyske tidselgemyt sikkert blive så benovet, at det holdt kæft et stykke tid.

Derfor nødes jeg - omend ugerne - til at bøje budskabet i ekstra koldt lysende neon:

Folkeskolens hverdag er ikke kun at følge mig i et antal U-timer en tilfældig dag!

Folkeskolens hverdag er også og ikke mindst et antal F- og Ø-timer.

Folkeskolens hverdag er en helhed, der strækker sig en del ud over nogle U-timer først på dagen!

Det ved selv folk med begrænset indsigt i folkeskoleforhold! Men er åbenbart ikke paratviden hos en topfigur i organisationen!

Ønsker Jan Trojaborg eksempelvis også at bivåne mine pædagogiske 'overvejelser', der ofte foregår mellem kl. 5 og 7 - om morgenen?

Ønsker han medhør, når en forælder per telefon for tiende gang fortæller om en uoverskuelig hverdag - klokken 11 om aftenen?

Ønsker han at deltage i dage, hvor møder står i kø?

Eller tror han, at jeg kan tale alvor med 'uvorne' børn med ham som bisidder og eventuelt s fotograf mavende sig frem til en gunstig position?

Eller ønsker han måske de 'problematiske situationer' foreviget til hjemmevideoen?

Forhåbentlig ikke!

Derfor, hr. formand! Skån mig dog for et så naivt og kaloriefattigt forslag, der ikke netop bidrager til at tegne et billede af en seriøst vidende person.

I øvrigt forekommer det mig, at det oprindelige udgangspunkt for vore ordskifter er blevet forplumret og vendt på hovedet af formanden. Det er næsten blevet mig, der på grund af 'ugæstfrihed' er ansvarlig for det manglende fodslag mellem DLF's top og lærerne!

Tillad mig derfor, inden formanden som en nutidig Ikaros svinger sig for højt op, at lade virkelighedens verden tale sit tydelige sprog og minde om:

At lærerne to gange har underkendt DLF-toppens forslag til overenskomsten!

At DLF-toppen har jublet - arm i arm med undervisningsministeren - da den uigennemførlige folkeskolelov blev vedtaget i 1993!

At DLF-toppen har stor andel i arbejdstidsreformen, der mildest talt ikke er særlig estimeret blandt almindelige lærere!

At det er lige før, man accepterer decentralfedterøvsløn!

At næste salgsfremstød nok kommer til at gælde dele af F-faktoren!

Men jeg er altså ikke til salg!

Bagterpskolen, Hjørring

s redaktion har fortalt Niels Christian Christensen og Jan Trojaborg, at bladet gerne stillede med en journalist for at referere diskussionen. Ingen har lokket.