Sidste mand slukker og lukker

Tjenestemændenes dage ser ud til at være talte

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finansminister Mogens Lykketoft overvejer nu, om han skal holde op med at ansætte tjenestemænd i statens regi. Hvis det sker, bliver tjenestemændene ikke kun en uddøende race i folkeskolen. De vil også være det i alle andre faggrupper. Kun politi, forsvar og kirke vil stå tilbage som undtagelserne, der bekræfter reglen.

Et stop for nyansættelser af tjenestemænd skal sikre staten større fleksibilitet for eksempel i forbindelse med større omlægninger og dannelse af selskaber. Sekretariatschef Niels Juul fra Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, forstår ikke det argument.

- Hidtil har vi været i stand til at løse problemerne, hver gang en statslig organisation med mange tjenestemænd er blevet omdannet til et selskab, for eksempel Københavns Lufthavn, DSB Rederi og DSB Busser. Så vi kan ikke se nogen begrundelse for at afskaffe tjenestemandssystemet, siger Niels Juul.

Finansminister Mogens Lykketoft ønsker kun at bekræfte, at 'der foregår drøftelser med organisationerne om forskellige reformer af de statslige lønsystemer - herunder tjenestemandssystemet', og så tilføjer han, at det endnu er for tidligt at spå om resultatet af disse drøftelser.

CFU deltager i drøftelserne, men det bliver ikke nemt at være overbevisende ved forhandlingsbordet. CFU er trængt op i en krog på grund af over 50 verserende sager om arbejdsnedlæggelser.

- Vi har yderst vanskeligt ved at påstå, at tjenestemandssystemet sikrer det offentlige, at det altid har arbejdskraft til rådighed. Derfor har vi nedsat et udvalg, der skal se på, om vi kan få overført visse dele af tjenestemandsordningen til fremtidige overenskomster, siger Niels Juul.

Udvalget har repræsentanter fra alle fire centralorganisationer i CFU: Akademikernes Centralorganisation, Statsansattes Kartel, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte samt Statstjenestemændenes Centralorganisation.

Forbund trues på livet

Udvalget er ikke gået i gang endnu, så sekretariatschef Niels Juul fra CFU vil ikke uddybe, hvilke dele organisationerne satser på at bevare. Men det bliver næppe pensionen og rådighedslønnen ved opsigelser.

- Det vil formentlig være halsløs gerning at prøve at bevare de to. Men måske kan vi få andre former for sikring af ansættelsen med. Vi vil i hvert fald forsøge at begrænse skaderne, hvis Mogens Lykketoft holder fast i, at der ikke skal ansættes flere tjenestemænd, siger Niels Juul.

Et stop for nyansættelser af tjenestemænd kan være livstruende for de forbund, der udelukkende organiserer tjenestemænd. Udfordringen for dem bliver at få de overenskomstansatte over til sig. Et af dem er Dansk Postforbund, som tæller cirka 12.000 postbude blandt sine medlemmer. Men forbundet er ikke ene om at organisere postbude. De resterende knap 6.000 danske bude er på overenskomst og organiseret i SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark).

- Postbudene er langt fra enestående. Inden for en lang række områder i staten er der to parallelle forbund, som organiserer henholdsvis tjenestemænd og overenskomstansatte, så det bliver et springende punkt, hvilke forbund der i givet fald vil få forhandlingsretten, siger Niels Juul og hæfter sig ved, at tjenestemændenes forbund har de historiske traditioner inden for de respektive fagområder. Derfor kan de hævde, at de bør tage sig af forhandlingerne.

- Det slagsmål slap Danmarks Lærerforening for, da tjenestemandssystemet blev afskaffet i folkeskolen, fordi ingen andre forbund organiserer folkeskolelærere, siger Niels Juul.

Til at forudse

Danmarks Lærerforening fik allerede afklaret sit forhold til tjenestemandsansættelserne for et par år siden - længe inden en finansminister præsentererede tanken om et generelt stop for nyansættelser. Alligevel mener arbejdsmarkedsforsker Jesper Due ikke, at den daværende ledelse i DLF kan bryste sig af at være særligt forudseende.

- Det har længe ligget i kortene, at tjenestemandssystemet bliver afskaffet en dag. Den udvikling blev allerede sat i gang under højkonjukturen i 1960'erne, da det offentlige fik svært ved at fastholde og rekruttere personale. Derfor begyndte man at overenskomstansætte folk, så man kunne give dem højere løn, siger Jesper Due.

- Man skal tænke på, at tjenestemandssystemet blandt andet blev oprettet for at beskytte de ansatte mod politiske indgreb på et tidspunkt, da der ikke fandtes kollektive overenskomster. Dem har vi i dag, så selv om tjenestemandssystemet forsvinder, betyder det ikke, at statens ansatte er retsløse, siger han.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS