En god ide er en fin baggrund for en bog - men det er ikke nok. Pigen Anna digter et eventyr i sit hoved, og pludselig oplever hun, at eventyret griber ind i hendes eget liv. Hun finder en fugl, der kan tale og hjælpe hende videre med historien, så eventyret får mere samfundsrelevante toner. Den flade prins får karakter af at opdage, at de fæle røvere har grund til at stjæle, og den smukke prinsesse viser sig at være en tomhjernet gås i sammenligning med den handlekraftige røverpige. Romanen skifter fint mellem Annas hverdag og prinsens oplevelser. Det er alt sammen meget godt fundet på og egentlig heller ikke dårligt skrevet. Men man keder sig. Bogen mangler den katalysator, der får én til at kaste sig over næste kapitel. Kampene med uhyrer er uden gejst, og røvernes hårde skæbne vækker ikke medlidenhed, selvom pinslerne bliver udpenslet. På trods af det lette sprog og de korte kapitler tager bogen tid at komme igennem, og hvis man ikke skal, standser man hurtigt. Titlen tyder på, at dette er den første i en serie. Man kan kun håbe, at Marianne Slot vil kunne udmønte sine gode ideer i en mere spændende bog næste gang.