En arbejdsgivers største ønske

Grundløn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Håret er hvidt. Øjnene får lynhurtigt et lunt glimt, som matcher den evindelige pibe. På bordet ligger et nummer af fagbladet Sygeplejersken, men det er et tilfælde, påstår han og skynder sig at fortælle, at Folkeskolen er det eneste fagblad, han får privat hjemme i Skive. Og han læser det. Især læserbrevene er underholdende.

Søren Andersen hedder han, major og byrådsmedlem for de konservative i Skive og arbejdsgivernes (Kommunernes Landsforening) leder af forhandlingerne om den nye overenskomst mellem kommuner, amter, København og Frederiksberg på den ene side og 650.000 ansatte på den anden.

Og det er især et nyt lønsystem, som Kommunernes Landsforening ønsker at få indført ved de kommende overenskomstforhandlinger.

- Jeg vil da godt indrømme, at det er med nogen bæven, at jeg som kommunalpolitiker er med til at skubbe på, at vi får et nyt lønsystem i kommunerne. Det bliver et stort og vanskeligt arbejde. Men når jeg alligevel gør det, skyldes det, at jeg mener, at det er uomgængeligt nødvendigt for fremtiden.

Hvem skal over på et nyt lønsystem?

- Ordningen kan jo laves på mange måder. Der er netop tale om en forhandling. For eksempel kunne det være for nogen med en bestemt anciennitet eller for de nuværende overenskomstansatte, mens tjenestemændene blev i deres eget system. Man kunne også sige nyansatte. Men det er der nok for lidt effekt i. Vi er åbne for forhandling. Og vi er også klar over, at nogle grupper - blandt andre måske lærerne - ikke er interesseret i at være med nu. Succeskriteriet for os er, at væsentlige store grupper i det kommunale system starter på et nyt system 1. april 1998.

Hvad skal kommunerne bruge et nyt lønsystem til?

- Det nuværende system blev opfundet i 60'erne. Dengang var det relativt enkelt. Men ved overenskomstforhandling efter overenskomstforhandling lavede man knopskydning. I øjeblikket ændrer opgaverne i kommunerne sig hele tiden, og det er ikke nødvendigvis en kvalifikation, at man har siddet i det samme job i 20 år, sådan som et anciennitetssystem lægger op til. Selv om det naturligvis kan være det, skal jeg understrege. I løbet af de kommende 15 år er halvdelen af de nuværende kommunalt ansatte gået på pension. Derfor skal vi både efteruddanne, videreudvikle og forfremme den halvdel, der er tilbage - og vi skal kunne indrette lønnen, så vi kan konkurrere på arbejdsmarkedet om de småårgange. Lønpolitikken skal til at være tjener for personalepolitikken.

Det er et meget abstrakt udtryk?

- Det er ikke en pind abstrakt. Det betyder, at man lokalt finder ud af, hvordan man vil prioritere og styre for eksempel skoleområdet, og indretter lønpolitikken, så den støtter det. Det kan for eksempel være, at man vil gøre noget lønmæssigt for at rekruttere nye, unge lærere. Eller lave nogle gode seniorordninger. Understøtte jobrotation, så der kan komme en vis mobilitet i ansættelsen. Eller der kan være efterspørgsel efter nogle bestemte fagkombinationer, kvalifikationer eller uddannelser. Der kan være et team, som for eksempel går sammen om at sætte et eller andet i gang. Man kan også blive enige om at belønne nogle erfarne lærere, som for eksempel påtager sig at være klasselærere for skolens vanskeligste klasse. En god bivirkning vil også være, at det bliver gennemskueligt for den enkelte, hvad han eller hun får løn for.

Hvor stor skal grundlønnen være?

- Det kunne for eksempel være 70 procent af den løn, der er nu. Det kan også være mere. Eller mindre. Det er sådan noget, forhandlingerne skal vise. Det kunne også tage udgangspunkt i begyndelseslønnen.

Oven på grundlønnen skal der være en funktionsløn. Hvor skal den forhandles?

- Det kommer an på, hvad kommunen beslutter. Det vil formentlig være på skolen. Eller rettere kommunalbestyrelsen må opstille nogle retningslinier for, hvordan jobanalyserne kan foretages. Det kunne for eksempel være noget, man bad skoledirektøren om at gå ind i, og han måtte så bruge sine skoleledere. Man må foretage en vurdering af det enkelte job. Der skal så fastsættes et funktionsmodul, som følger jobbet.

Kan det være en, som for eksempel passer skolebiblioteket?

- Det kunne det godt, men man skal ikke blande det sammen med det, vi i dag kalder decentral løn. Det vil forsvinde i det øjeblik, vi laver et nyt lønsystem. Men det er ikke analyseret så meget igennem, at vi har planer for, at en gymnastiklærer skal have det, eller en fysiklærer skal have noget andet.

Ovenpå skal der aftales en kvalifikationsdel. Hvad kan det være for lærerne?

- Ja, det er ikke så indviklet. Det er også en lokal løndel, som tager udgangspunkt i personen i stedet for funktionen. Her kommer det ind i billedet, hvad den pågældende har gjort for at videreuddanne sig, hvad han har af særlig erfaring - eller særlig kunnen, evner, for det behøver ikke at være en bestemt uddannelse. Det kan også handle om erfaring. Nu falder anciennitetssystemet væk. Men det er meget tænkeligt, at en eller anden indehaver af et job er blevet bedre til det, når han eller hun har haft det i et stykke tid. Ikke at det nødvendigvis er sådan. Der er også eksempler på, at en mangeårig erfaring stiller sig hindrende i vejen for at prøve noget nyt.

I forestiller jer også en resultatdel. Hvordan kan man lave resultatløn for lærere?

- Det behøver ikke at være det samme for alle personalegrupper.

Hvad kan det være for lærerne?

- Ha, ha . . . det ved jeg ikke. Hvis jeg forstår lærerne rigtigt, kan man ikke vurdere, hvad de laver. Nej, spøg til side. Der foregår i øjeblikket et arbejde for at udvikle et system, så jeg ved det ikke nu. Det vil hænge sammen med et personaleudviklings- eller bedømmelsessystem, som hviler på objektive og aftalte kriterier. Men uanset hvor meget man aftaler, at det skal hænge sammen med objektive parametre, er der et element af bedømmelse og dermed et element af skøn. Det skal man i øvrigt ikke kimse ad. Sådan et skøn udøves jo i forvejen hele tiden. Det udøves af forældre, ja også af eleverne - men jeg forestiller mig ikke, at man skal spørge eleverne - men lærerens afdelingsleder, som er den direkte foresatte, vil få betydning. Og skolelederen. Der findes ingen arbejdsgiver her i dette land, som ikke kan bedømme, om der kommer noget ud af de lønkroner, der udbetales.

Skal der være mulighed for, at skolelederen kan dele fedterøvstillæg ud?

- Nej, der skal aftales nogle faste kriterier. Men man kan som sagt ikke undgå et eller andet element af skøn. Organisationerne skal dog være med til at dele pengene ud. Vi anfægter ikke aftaleretten. Det har vi aldrig gjort. Derfor kan jeg ikke forstå det ord. Der er aldrig delt noget ud, hvor organisationerne ikke har sat deres underskrift på papiret.

Bliver pengene så opdelt på organisationer, så lærerne er sikre på i hvert fald at få en del, som svarer til deres andel af de kommunalt ansatte?

- Nej, eller rettere, der svarer jeg måske lidt hurtigt. Man kan godt forestille sig, at måden, hvorpå man i praksis udformer de fire lønmoduler, kan være forskellig fra den ene gruppe til den anden. Går man ind på den tankegang, har man i praksis en eller anden form for organisationsopdeling. Men det kommer på en anden måde end det, man diskuterer i dag.

Kan du forstå, at lærerne siger, at et mere individuelt lønsystem vil slå deres samarbejde i stykker og så splid på lærerværelset. Og det samarbejde er især vigtigt med den nye folkeskolelov?

- Det er ikke uden et vist humoristisk paradoks, at lærerne i årtier har fremhævet den enkelte lærers individualitet. Så er det altså lidt paradoksalt, at man i dag i denne diskussion om løn understreger, at lærere er ens, og at man ikke kan vurdere den enkelte selvstændigt, fordi han indgår i en gruppe. Jeg tror ikke på det. Så er der teamsamarbejdet. Det kender man jo også fra andre personalegrupper. Man kan sagtens i resultatløndelen have moduler, som er beregnet på grupper. Det kender vi fra for eksempel parkbetjente, hvor man ikke kan sige, hvem af dem som har opnået et resultat. Og som sagt kan det godt være, at når man laver rammerne for eksempel for lærerne, får resultatlønnen en helt anden vægt end for andre.

Kan den være helt væk?

- Det kan jeg ikke forestille mig.

Bliver en lærer bedre, hvis han ved, at han får 5.000 kroner mere?

- Man kan vel sige det på den måde, at man ikke kan udelukke, at engagementet stiger med stigende løn. Der kan også være en eller anden tjans, som der ikke rigtig er nogen, som er så varme på. Mennesket arbejder ikke for løn alene, men det spiller dog nogen rolle at blive betalt for sine anstrengelser. I øvrigt er der allerede kæmpemæssige lønforskelle i dag. Det har sin humoristiske side, når man hører lærerne tale om, at alle er ens, og alle skal have det samme. Går du ud på et lærerværelse med 45 lærere, så vil jeg lægge hovedet på blokken på, at der er ikke to af de 45, som får udbetalt den samme løn. Det hænger sammen med et lønsystem, som er meget kompliceret. Jeg er ikke så sikker på, om de unge lærere synes, at det er helt retfærdigt, at de får 60.000 kroner mindre end en ældre kollega. Det er dybt menneskeligt, at man sammenligner sig med dem, der får lidt mere end en selv. Det gør jeg også. Og det gør lærerne også.

Jamen, hvorfor skal lærerne have et system, hvis de ikke bryder sig om det?

- Vi går da efter at lave en aftale, og vi vil ikke trække noget ned over hovedet på lærerne. Nogle medier kan godt lide at gøre lærerne mere trekantede, end de er. Der skal være noget, som giver dramatik og gør det vanskeligt. Men jeg har da også bemærket mig, at kongresvedtagelserne trods alt giver forhandlerne nogle manøvremuligheder. Og jeg kan forstå, at dem agter man at bruge. Vi tror da, at vi godt kan lave et udmærket forlig, som også indbefatter lærerne.

Men der er ingen grupper, som får reduceret størrelsen af decentral løn, hvis de bliver på det nuværende system.

Kunne du ikke lokke lærerne. Du har tidligere sagt, at det godt kan komme til at koste kommunerne lidt ekstra at komme over på et nyt lønsystem.

- Det ligger i systemet, at ingen person går ned i løn. Og man kan da også godt forestille sig, at hvis vi tænker på andre grupper, som går over på det nye system her efter forhandlingerne i 1997, at man der vil finde mulighed for og anledning til at have dele af de pågældende grupper, som stiger i løn. Det er så måske også en af årsagerne til, at der er andre personalegrupper, som tilsyneladende meget gerne vil gå ind i overvejelserne omkring et nyt lønsystem. Man skal huske, at man kan godt stå lønmæssigt stille så længe, at man reelt går baglæns i forhold til andre.

Siger en smilende og urban chefforhandler, som ved, at i forhandling gælder det om at holde alle døre åbne så længe som muligt.

Powered by Labrador CMS