I Danmark mener de fleste skoleelever, at læreren interesserer sig positivt for dem, mens eleverne generelt mener det modsatte i Frankrig, hvor lærerne også giver udtryk for, at de først og fremmest er undervisere og ikke har til opgave at fungere i et person-til-person-forhold. Det fremgår af undersøgelsen "Elevers oplevelse af læring og skole i England, Frankrig og Danmark - En kultursociologisk undersøgelse af elever i 7. klasse og i 8. klasse", som forskningslektor Birte Ravn, Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har gennemført.

"I Danmark er det ligefrem nedfældet i Bekendtgørelsen, at skolerne skal beskrive målene for elevernes alsidige personlige udvikling, men når det faglige pres stiger, som det har gjort i de senere år, så hviler der et stort pres på læreren for at balancere undervisningen, og det stiller også krav til skolens pædagogiske ledelse. Der er ikke tvivl om, at vi har brug for at kvalificere det faglige, men det må ikke ske på bekostning af den anden dimension", mener Birte Ravn.

"I både min og andre undersøgelser er der ikke tvivl om, at danske elever er mere glade for at gå i skole end de fleste andre. De synes ikke, at det er spild af tid, og de kan lide lærerne. Men når jeg hører de mange politiske udtalelser om at styrke de faglige dimensioner, så er jeg bange for, at det kommer til at gå ud over det gode grundlag, der er i Danmark; det at man kan lide at lære noget. Danske elever lærer ikke, fordi de skal, men fordi de mener, at det er vigtigt for dem selv. Det er et modenhedstræk og et godt grundlag for at lære senere hen".

Birte Ravn har beskrevet undersøgelsen i en artikel i antologien "Professionalisering og ledelse", som netop er udkommet på forlaget Dafolo.