Islutningen af 1995 spredte et rygtesig som en løbeild på lærerværelserne i Aalborg. Kommunen havde fundet på noget nyt ubehageligt.

Nogle steder forlød det, at det drejede sig om et mimrekursus for folk tæt på førtidspensionen, andre steder snakkede man om, at de mest udbrændte lærere skulle prikkes ud og samles til genoptræning.

Men rygterne blev hurtigt manet i jorden.

For da kurset i lærerudvikling sluttede, var der ingen tvivl om, at det havde været en succes, siger deltagerne og de parter, der har været med til at styre efteruddannelseskurset. Det vil også fremgå af den rapport, som de to kursusledere, psykolog Jan Borgen og seminarielektor Jørgen Balslev Hansen, sender ud i løbet af efteråret.

Men introduktionen af kurset var den værst tænkelige, og det skal der gøres noget ved, når der holdes lignende kurser i fremtiden.

For da man rundt omkring på skolerne fik indtryk af, at det var det samme som at få dumpekarakter, var fiaskoen så godt som hjemme, troede kursuslederne.

- Vi kunne da heller ikke få fyldt pladserne op. Der kunne være 25 med, men der var kun 21 tilmeldte, da vi begyndte, og stemningen var langt fra i top, da vi kørte af sted til det todages internatforløb, der indledte kurset. Men allerede på vej hjem var situationen ændret, og hele kurset har været præget af engagement og gåpåmod, siger Jørgen Balslev Hansen.

Udviklingskurset har haft som mål at give deltagerne faglig pædagogisk inspiration, så de bliver rustede til at klare de krav, som blandt andet folkeskoleloven stiller. Det strakte sig over fem måneder, og i det tidsrum havde deltagerne fri fra undervisning.

Tid til fordybelse

Det sidstnævnte var med til at overbevise Edel Jochumsen, Sønderbro Skole, om, at hun skulle melde sig som deltager.

- Normalt holdes kurser efter skoletid, men dette kursus var helt anderledes. Her var der lejlighed til at få en pause fra undervisningen i flere måneder for at lære noget på fuld tid. En lang periode med tid til at fordybe sig. Det kunne jeg ikke lade gå fra mig, så jeg gik ind til min leder og sagde, at jeg gerne ville med på 'affældighedskurset'. Jeg kunne godt affinde mig med den betegnelse, da jeg havde haft tid til at tænke nærmere over, hvor godt tilbuddet var, siger hun.

Preben Nørgaard, Klarup Skole, havde i første omgang droppet enhver tanke om at deltage. Han følte sig jo ikke udbrændt. Men da hans skoleleder ringede og spurgte, om han ville deltage, sagde han alligevel ja.

- Ved nærmere eftertanke var jeg måske en smule udbrændt. Og jeg syntes, at det måtte være alle tiders at komme væk fra dagligdagen i fem måneder. Det burde være en menneskeret at komme på sådan et udviklingskursus. Det har alle lærere brug for, siger han.

Konkret har Preben Nørgaard lært at finde ud af, hvad han skal satse på, og han har lært at sætte sig nogle mål som lærer. Han føler sig i dag meget mere sikker på sine faglige og pædagogiske holdninger, så han bedre kan argumentere for det, som han står for.

- Populært sagt: Før så jeg tingene i frøperspektiv, nu ser jeg dem i fugleperspektiv. Jeg glæder mig for eksempel meget til at bruge det, jeg ved om den praktisk-musiske dimension. Den skal ifølge folkeskoleloven med i al undervisning, og nu ved jeg, hvordan det kan gøres.

Edel Jochumsen peger på, at kurset har givet hende et andet syn på folkeskolelovens krav om læseplaner. Desuden er hun i dag meget mere afklaret omkring sit arbejde. Sidste del af kurset var en fri gruppeopgave, og den gik i hendes tilfælde ud på at udarbejde en årsplan for den 5. klasse, som hun netop er gået i gang med at undervise i dansk.

- En kvalitet ved kurset har været, at teori og praksis har hængt godt sammen. Det er en stor fordel, at man har tid til at bruge de teoretiske ideer i praksis, siger hun.

Sammenhængen mellem teori og praksis er tilstræbt, understreger Jan Borgen, og han deler opfattelsen af, at det er lykkedes at opnå den overførselsværdi, som Edel Jochumsen taler om. Men han er lidt bekymret over de forventninger, som man rundt omkring på skolerne stiller til deltagerne.

- Jeg håber ikke, at kollegerne venter, at de får specialister tilbage, der ved alt om alt muligt, siger han.

Uden for styregruppen

På et enkelt punkt er deltagernes ønsker ikke blevet imødekommet.

- Det er ikke et alvorligt ankepunkt, men alligevel. Vi udtrykte et par gange ønske om at komme med i styregruppen bag kurset. Det ville falde fint i tråd med intentionerne om medindflydelse, syntes vi. Men det blev ikke imødekommet, siger Edel Jochumsen.

Formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Møller, der var med i styregruppen:

- Der er ganske enkelt tale om en forglemmelse. Det er helt relevant, at kursisterne kommer med i styregruppen, når kurset er i gang.

Jan Kaare er freelancejournalist.