"Det har været et større ønske fra arbejdsgivernes side end fra vores, at forligskvinden skal sidde med ved bordet", sagde lønmodtagernes topforhandler, KTO-formand Poul Winckler, efter morgenens møde.

Han er enig med arbejdsgivernes topforhandler Ole Andersen i, at samtalerne på onsdag kommer til at handle om den økonomiske ramme og om, hvor stor en del af den, der skal lægges ud til lokale lønforhandlinger.

Parterne forventer ikke at tage de punkter, som de var nået til enighed om inden sammenbruddet den 5. februar op igen.

"Det er den almindelige opfattelse, at det gælder om at blive hurtigt færdige", sagde Ole Andersen.

De generelle forhandlinger foregår nu sammen med forligskvinden, mens de specielle forhandlinger foregår direkte mellem parterne, men i Forligs-institutionens regi. Parterne ønsker, at de specielle forhandlinger skal være færdige den 18. marts.

Akademikernes Centralorganisation har udsendt konfliktvarsler, og Poul Winckler forventer, at flere af KTOs medlemsorganisationer udsender varsler i de kommende dage. Varslerne skal udsendes nu, hvis en konflikt skal kunne begynde den 1. april, hvor den nuværende overenskomst udløber.

I dagens udgave af Ugebrevet Mandag Morgen vurderer arbejdsmarkeds-forskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen fra forskningscentret FAOS, at det især er Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort og sygeplejerskernes Connie Kruchow, der har styret mod et sammenbrud af frygt for uro i deres egne baglande: "Parterne kan nu lægge ansvaret for de sidste indrømmelser fra sig og dermed undgå de værste konflikter med medlemmerne og de faglige organer. Med forhandlings-sammenbruddet bliver Forligsinstitutionen den samlende og koordinerende instans, der sikrer en fælles afgørelse for hele området", skriver Mandag Morgen. Et mæglingsforslag vil, vurderer forskerne, formentlig lægge sig tæt op ad, hvad forhandlerne var nået frem til, da sammenbruddet blev en realitet. Ved en sammenkædning af afstemningerne, vil én lønmodtager-gruppe kunne blive majoriseret af de øvrige.