Folkeskolens elever må efter sommerferien regne med at skulle dele de nyere computere med en 20-25 andre elever. Dette er en realitet, selvom regeringen har sat sig som mål, at der kun bør være 5-10 elever om hver maskine.

På undervisningsministerens netop overståede 'Sorø-møde' var en af konklusionerne da også, at der skal gennemføres projekter for at styrke edb-udviklingen i hele uddannelsessystemet. Dette gælder altså også for folkeskolen. Som folkeskolelærer er jeg af den opfattelse, at netop i folkeskolen er det særdeles vigtigt at fastholde, videreudvikle og inspirere eleverne til at gå i krig med pc'en og bruge den som det værktøj, den er.

Man kan påstå, at folkeskolen ikke er helt parat til at tage alle de udfordringer op, som nu byder sig i informationssamfundet... Hvem kender ikke en elev, som på hjemme-pc'en har været ude at surfe på internettet.

Mange voksne oplever det som fremmedartet og svært, pludselig at skulle sætte sig hen til en maskine 'og bare ku' det der'. Vi er måske også lidt bange for maskinens mangfoldigheder/fortræffeligheder. Vi ved, at et intensivt brugerkursus fører os ind i mysterierne. Der er ingen tvivl om, at de nye generationers børn og unge, som er opvokset med skole-pc'er og hjemme-pc'er vil have meget lettere ved at gå til nye systemer og nye maskiner. Der bliver trængsel ved tasterne, når vi også skal sikre os, at pigerne er med.

Som situationen er nu, er der forskel på kvinders og mænds interesse for og anvendelse af de mange nye tilbud, som informationsteknologien byder på- for eksempel internettet.

Er det kvinder, der udgør størstedelen af brugerne? Desværre nej, kvinder udgør kun omkring fem procent af brugerne på internettet.

Er det kvinder, der præger edb-branchen og data- og informatikuddannelserne? Desværre nej, som det ser ud nu, udgør kvinderne kun 10-20 procent af disse områder.

Sådan bør det naturligvis ikke være i fremtiden.

Set ud fra en ligestillingssynsvinkel bør denne skævhed selvfølgelig rettes op, men vi ved alle, at ting tager tid. Som jeg ser problemstillingen, burde man i folkeskolen ikke alene tilrettelægge undervisningen, så alle får indblik i og mulighed for - at få viden om, færdigheder i og interesse for at anvende informationsteknologien. Det er et nødvendigt værktøj, der uomtvisteligt vil være alfa og omega i mange uddannelser både nu og fremover.

Alle lærere ved, at i perioder fanges pigers og drenges interesser forskelligt. For at tilgodese begge køns interesser og udviklingstrin, er det utroligt vigtigt, at tilbudene, der ligger på maskinernes software, uafladeligt bliver tilpasset 'børne-brugerne'.

Jeg tror ikke, at 'hestegale' piger i 10-12 års alderen vil kunne tiltrækkes af opgaver, som er bygget op over for eksempel 'Spaceinvaders-konceptet' - og det modsatte gør sig selvfølgelig gældende for drenge.

'Info-samfundet år 2000', den forskningspolitiske redegørelse fra april i år, påpeger nødvendigheden af, at en omfattende og bred anvendelse af informationsteknologi i folkeskolen skal være med til at sikre, at unge ikke opdeles i et A- og B-hold. Pigerne i folkeskolen skal med, så de som voksne kvinder ikke risikerer at havne som analfabeter på informationsteknologiens B-hold.

Ingrid Rasmussen,

formand for Ligestillingsrådet, MF