Supervision giver overskud, hiver én op fra selvmedlidenhedens sump, giver én redskaber til at lytte og klare vanskelige samtaler og gør én til en mere professionel lærer.

Så flotte er ordene fra de unge lærere, der er til evalueringsdag af deres supervisionsforløb.

»Hver gang vi er gået fra supervision, har vi haft armene over hovedet. Det har givet et personligt løft«, fortæller en ung kvindelig lærer.

»Jeg syntes, det blev meget psykoterapeutisk i begyndelsen. Der var en ukendt supervisor og en gruppe af andre unge lærere, jeg ikke kendte. Min grænse blev nået, men efter et par gange havde jeg lyst til at være dén, der fortalte. Da var jeg parat«, siger en anden.

De 30 nyuddannede lærere kommer fra syv skoler. Deltagerne fra fire skoler i Vejle Lærerkreds har været sammen i én supervisiongruppe, de tre andre skoler i Bagsværd, Glumsø og Skagen har haft deres egen gruppe af unge lærere udelukkende fra samme skole.

Det er DLF, der har stået for pilotprojektet med socialrådgiver Susanne Grove som projektleder. Fire uddannede supervisorer udefra har været tilknyttet. DLF har tidligere kørt pilotprojekter for skoleledere og for kredsformænd, ligesom en gruppe af sagsbehandlere i foreningen deltager fast i en supervisionsgruppe.

Lærere, skoleledere, supervisorer og kredsrepræsentanter deltog i evalueringen på Hotel Scandic i Odense i forrige uge.

Har lært at lytte bedre

»Man finder ud af, at man ikke er alene, at andre har de samme problemer. Samtidig er der tid og ro til at fortælle i supervisionsgruppen. Det er rart at få lov til at fortælle den lange version af en oplevelse uden at blive afbrudt og ikke bare den korte version, som man giver på lærerværelset«, mener Kasper Jensen fra Glumsø Skole.

I supervision skiftes man til at fortælle om en oplevelse, man har haft det svært med. De andre i gruppen lytter og fungerer som reflekterende team. Men de må ikke komme med råd eller løsningsforslag undervejs. Supervisor stiller uddybende spørgsmål. Emnerne bliver vendt og drejet ét ad gangen.

»Supergodt, og man lærer hurtigt sine nye kolleger i gruppen at kende. Når man ved, at de oplever det samme, får man mere gåpåmod til for eksempel at tage en konflikt med en ældre lærer. I gruppen ved de, hvordan jeg har det, de kender min sårbarhed og ved, hvornår det kniber for mig. Og når vi forlader rummet, taler vi ikke mere om det, der er sket i supervisionsgruppen. Det er et trygt rum, og alt er rundet af, når vi forlader rummet, så ingen hjerter hænger i laser bagefter. Det er en stærk oplevelse«, siger Regitze Mindegård fra Bagsværd Skole.

Marianne Gjerka fra Søndermarkskolen i Give har oplevet at være blevet bedre til at lytte til en sur forælder og til selv at kommunikere bedre og ikke bare buse frem med sit.

Alle burde opleve dette, er de unge lærere enige om, mens de producerer plancher med deres evaluering.

»Man bliver mere professionel. Supervision har betydning for arbejdspladskulturen. Det giver personlig afklaring, problemer bliver afprivatiseret. Supervision kan fastholde lærere og betyder noget for rekruttering af nye lærere«, står der på en planche.

Nu er grupperne af unge lærere suppleret med skoleledere, supervisorer og kredsrepræsentanter, der også laver plancher til evalueringen.

Skoleledernes planche fortæller, at de har oplevet en større åbenhed og fortrolighed hos den enkelte i forhold til gruppen, og de har oplevet problemløsning uden involvering af ledelsen. Det er tiden, rammerne, strukturen, værktøjerne og den gensidige forpligtelse, der har medvirket positivt til dette, og skolelederne fortæller, at de ældre kolleger har været misundelige. De kunne også godt tænke sig at få supervision.

Ny Løn kan betale supervision

Alle deltagerne har fået otte gange supervision fra efteråret og frem til nu. Flere fremhæver, at det ikke må stoppe nu, de ønsker at fortsætte. Susanne Grove fortæller, at DLF samlet vil evaluere de pilotprojekter, foreningen har gennemført, men at DLF skal spare, så der bliver næppe tale om flere pilotprojekter foreløbig.

»Supervision burde være en del af den kommunale politik. Det øger lærerkompetencen, og det er god økonomi«, siger flere af repræsentanterne fra kredsene. Det står også på den planche, de har sat op på væggen i mødelokalet.

I Hotel Scandics sofahjørner og i mødelokalet sidder deltagerne og arbejder med næste spørgsmål i evalueringen: Hvordan skal fremtiden forme sig?

»Der er ingen tvivl om, at supervision er en god form. Nu skal det bruges«.

»Det skal tages op på DLFs kongres. Dér skal vi forpligte kredsene til at tage kravet om supervision med i deres forhandlinger med kommunerne«.

»Det handler jo både om rekruttering af lærere og om fastholdelse«.

»Jeg har tænkt, at vi måske også på vores skole kunne vælge det som indsatsområde. Vi skal have disse redskaber til at kunne tale sammen. Sådan at man aldrig er dommer, aldrig analyserer for tidligt, men altid først lytter«.

Ideerne er mange. Flere siger samstemmende, at hvis budskabet om supervision skal ud, skal DLF promovere det. Nogle foreslår, at Ny Løn må kunne bruges. Man kunne afsætte en pulje til det på skolerne.

Supervision er for alle

En fortæller, at hvis man skulle få ham til at forlade Københavns-området og gå lidt ned i løn, så ville supervision være et middel at lokke med. Ligesom bedre fysiske rammer og færre belastede børn kunne få ham til at overveje at skifte job.

En anden kommenterer, at det jo er helt almindeligt at bruge supervision i andre fag, hvor man arbejder med mennesker. Socialrådgivere og sygeplejersker bruger det.

»Det er også vigtigt i forhold til familien derhjemme, der ellers bare må holde for, når man læsser af«, siger en lærer.

»Vi har talt om, at det mindste, vi kan gøre fremover, er at spørge én fra gruppen, om han har tid til at lytte til mig, høre mine oplevelser og tale om det. Hvis han har det, afsætter vi tid til det. Det kan ikke klares på ti minutter i et frikvarter, der skal være god tid. Vi afsætter en time. Det er desværre ikke et professionelt forløb, men jeg har da så i det mindste et sted at gå hen, fordi jeg nu kender denne gruppe«.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere på www.dlf.org under psykisk arbejdsmiljø og supervision

Supervision er en samtale tilrettelagt og styret på en sådan måde, at den enkelte får hjælp til at få et bedre overblik, altså blive klogere og bedre til sit arbejde.

Supervision er en fortløbende proces til at fastholde en stadig udvikling og forbedring af sit arbejde.

Fra DLFs pjece »Godt i gang i folkeskolen« om supervision

»Man lærer meget af at høre sig selv fortælle om et problem«.»Hvis bare én ung lærer knækker halsen på jobbet og er sygemeldt i længere tid, koster det kommunen dyrt. Dén pris kan hurtigt betale for en supervisor til en gruppe unge lærere. Men sådan tænker mange desværre ikke«. Kredsformand Knud Andreasen.»Jeg er kommet over selvmedlidenheden. Jeg ved nu, at vi er mange, der ikke har fri, når vi er færdige med at undervise en dag, så nu sopper jeg kun i svømmebassinet med selvmedlidenhed, jeg hopper ikke på hovedet ud i bassinet«.