"På dette niveau er der brug for flere penge - det er her, vi skal give børnene og de unge de bedste færdigheder, som de kan bygge videre på senere. Jeg synes for eksempel, det er en alvorlig sag, at vi oplever en dalende kvalitet blandt lærere i grundskolen. Det er der mange grunde til - nok til en hel bog i sig selv. Men en af grundene er, at jobbet er for dårligt lønnet; derfor er vi blandt andet nødt til at få lærerlønningerne op", siger Alison Wolf fra Institute of Education ved University of London til Undervisningsministeriets Nyhedsbrev og fremhæver især, at det offentlige bør sætte ind med ekstra resurser til folkeskolen i de socialt belastede kvarterer. Hun mener, at frit skoelvalg og konmkurrence kan sikre gode folkeskoler, som staten ikke skal blande sig ret meget i - bortset altså fra at give ekstra penge til skoler i socialt belastede områder.

Hun understreger, at for den enkelte er der god økonomi i at uddanne sig, men for samfundet er det vigtigere at satse på at give de få en første klasses uddannelse frem for at sætte kvantitative mål som, at halvdelen af befolkningen skal have en videregående uddannelse.

Økonomiprofessor ved Aalborg Universitet Bengt-Aake Lundvall siger imidlertid til nyhedsbrevet, at Alison Wolfs vurderinger passer bedre på samfund som England og USA end på Danmark, hvor han vurderer, at den samfundsøkonomiske gevinst ved investering i uddannelse er større end den privatøkonomiske. Uddannede tjener simpelthen ikke tilstrækkeligt meget mere end ufaglærte til, at det kan svare sig for den enkelte at investere i at uddanne sig. Derfor må samfundet træde til. Han peger også på, at Danmark bruger færre penge på universitetsniveauet end de øvrige OECD-lande og dermed har forholdsvis få højtuddannede.