SOS - pædagogikken kalder

Studieordninger i pædagogik på seminarierne er så tynde, at der ikke kan eksamineres efter dem

Publiceret

Pædagogikfaget har det ikke godt. I hvert fald ikke hvis man kikker på studieordningerne på landets 18 lærerseminarier. Beskrivelserne af faget er ganske indholdstomme, hele vejen rundt.

Det viser en ny undersøgelse af lektor ved Blaagaard Statsseminarium, cand.pæd. Finn Held. Undersøgelsen bliver offentliggjort i Unge Pædagoger i næste måned.

Finn Held har her i fem-året for semiariernes decentralisering villet finde ud af, hvordan det står til inden for hans eget felt, pædagogikken, på det studieordningsmæssige plan.

Undersøgelsen viser, at ingen af seminarierne har benyttet sig af de decentrale muligheder for at profilere et lokalt islæt. Heller ingen har benyttet sig af lejligheden til at profilere sig som et pædagogisk 'retningsseminarium.'

Men det er egentlig ikke det, der har overrasket Finn Held mest. Det, der har 'forfærdet' ham, som han selv udtrykker det, er, at studieordningerne er så tynde og intetsigende, at de groft sagt ikke kan bruges til noget af nogen. De har ingen værdi.

- Studieordningerne er stort set alle for slappe. Der er ingen præciseringer af, hvad faget går ud på, siger Finn Held.

- Rektorerne har tilsyneladende valgt den billigste løsning, nemlig at lade stå til.

Iden ministerielle bekendtgørelse bliver der ellers ikke sparet på ambitionerne på fagets vegne. Her står der blandt andet, at:

'Målet er, at de studerende erhverver en sådan indsigt i pædagogisk filosofi og idéhistorie, i uddannelseshistorie, i pædagogisk sociologi og i uddannelsespolitik samt i skolens lovgrundlag, at de bliver i stand til: - at analysere og vurdere pædagogiske teorier (. . .).'

- De store krav i formålsbeskrivelsen i bekendtgørelsen kan ikke genkendes i studieordningerne. Nogle af dem er endda så tynde i deres indholdsbeskrivelse, at der ikke kan eksamineres på grundlag af dem, siger Finn Held.

- De burde ikke have været godkendt af ministeriet.

Situationen er 'fatal', mener Finn Held. Studieordningerne er fagets ansigt udadtil, og når det præsenterer sig så valent og uengageret, kommer faget til at stå svagt i den uddannelsespolitiske debat, som netop nu kører på de høje nagler i forbindelse med den nye læreruddannelseslov.

- De pædagogiske fag blev på afgørende vis bærende og identitetsskabende for læreruddannelsen med 1966-loven, men nu synes de at tabe terræn. Fag-fagene skal styrkes i læreruddannelsen, siger Ole Vig Jensen jo igen og igen, påpeger Finn Held.

Men situationen er også fatal på en anden led. Mange lærerstuderende møder nemlig i dag ikke regelmæssigt op til undervisningen, men melder sig ikke desto mindre frimodigt til den såkaldte synopsis-prøve i pædagogik. Det er en halv times mundtlig eksamination med udgangspunkt i en synopsis på fem til femten sider, alt efter hvilket seminarium det drejer sig om.

- De slappe studieordninger kombineret med synopsis-prøven giver de studerende et indtryk af, at pædagogik er noget, man kan snakke sig fra. Derved mister faget sin legitimitet og fremstår som noget ikke særlig vigtigt i uddannelsen, siger Finn Held.

Han var selv i sin tid bannerfører for indførelsen af synopsisprøven, men erkender nu, at denne eksamensform har overlevet sig selv.

- Synopsis-prøven hørte til i en tid - 70'erne og begyndelsen af 80'erne -, da de studerende var drevet af et stærkt engagement, siger han.

- I dag må jeg som censor gang på gang konstatere, at de studerende ikke er dygtige nok på en række væsentlige områder.

Finn Held mener nu, at en mere udfoldet og præcis fagbeskrivelse i studieordningerne er nødvendig for at rette op på pædagogikfagets flossede image.

Hvornår gik det galt?

- Det gik galt, da Bertel Haarder med decentraliseringen i 1991 nedlagde de centrale studielektorer. Det var dem, der holdt sammen på fagene.

- Faglæreren skulle dengang have godkendt redegørelsen for eksamensstoffet hos fagets centrale studielektor, og hvis han mente, at der manglede noget, så fik faglæreren det at vide, hvilket så fik betydning for undervisningen næste år.

- På den måde opererede vi med et fælles stof for faget, som studielektoren var garant for.

Med den decentraliserede læreruddannelseslov fra 1991 blev kontrolinstansen imidlertid lagt ud på de enkelte seminarier.

- Dermed gik den faglige samtale, overblikket og den fællesfaglige erindring mere eller mindre tabt, siger Finn Held.

Nu er det den enkelte rektor på det enkelte seminarium, der skal godkende samtlige fags eksamensredegørelser.

- Det er absurd, et enkelt menneske kan i sagens natur ikke have kompetent indsigt i så mange fag.

Borte er altså den faglige ekspertise i form af studielektorerne, nu hviler den faglige indholdsbeskrivelse udelukkende på studieordningerne, og så meget desto mere betænkeligt er det, at de er så indholdstomme, som tilfældet er, påpeger Finn Held.

- En forklaring på de tynde studieordninger kan være, at det er et stort arbejde at lave sådanne ordninger, hvis det skal gøres ordentligt. Og med vores nye tjenestetidsregler er det dyrt at have faglærerne til at gøre det, siger Finn Held.

- Rektorerne har tilsyneladende haft sparekniven fremme her.

Det er rektorerne på de enkelte seminarier, der har det reelle ansvar for de utilstrækkelige studieordninger. Formelt er det dog seminariebestyrelserne, der i sidste ende godkender ordningerne.

Men også Undervisningsministeriet har svigtet, mener Finn Held. Ministeriet har lagt myndigheden og ansvaret ud lokalt, og så håbet på en bedre og - især - billigere undervisning. Men har gjort det uden at give en hjælpende hånd.

- Det dur ikke bare sådan at nedlægge et system uden at sætte noget nyt i stedet. Ministeriet burde have udsendt en foreskift til udarbejdelse af studieordninger, da seminarierne blev decentraliseret, siger Finn Held.

- Det gjorde man imidlertid ikke, man lod seminarierne sejle deres egen sø.

Men nu får ministeriet en ny chance, nemlig med den nye læreruddannelseslov, som er lige på trapperne.

- Ministeriet bør efter min mening benytte lejligheden til at udarbejde nye læseplaner og studieordninger med et fælles indhold og en høj grad af præcision i beskrivelsen af, hvad faget går ud på.

Selvfølgelig skal den enkelte lærer stadig have metodefrihed, understreger Finn Held. Men decentraliseringen er gået for vidt. Og hvad værre er: Den er ikke lykkedes.

- Læreruddannelsen kvalificerer jo til hele den danske folkeskole. Det er en dansk folkeskolelæreruddannelse, og uddannelsen skal derfor være båret af en fælles stræben efter at løse opgaven, siger Finn Held.

- Specielt er det vigtigt, at der er en fælles holdning til, hvad de pædagogiske fag skal indeholde. Det er dem, der i sidste instans definerer professionen.

De slappe studieordninger kombineret med synopsis-prøven giver de lærerstuderende et indtryk af, at pædagogik er noget, man kan snakke sig fra

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.