Folkeskolens leder:

Brændselshjælp

Underrubrik

Publiceret

Hvornår er nok? Og hvornår er et problem så alvorligt for samfundet, at behovet for en fælles løsning vejer tungere end princippet om decentralisering?

Den aktuelle polemik mellem amterne og Poul Nyrup Rasmussen viser, at statsministeren mener, at kortere ventelister til hofte- og hjerteoperationer er vigtigere end decentrale beslutninger, mens amtspolitikerne vanemæssigt slår fra sig.

- Vi vil ikke styres, vi vil have bloktilskud, lyder det med én stemme fra de decentrale.

Men et problem kan være så stort, at sagen vejer tungere end princippet. I 1990 sendte VKR-regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre) for eksempel øremærkede penge ud til kommunerne. Bevillingen var til ét og kun ét formål; og hvis en kommune ikke brugte pengene efter regeringens forskrifter, røg de tilbage i statskassen.

Det kan altså lade sig gøre. Sagen skal bare være vigtig nok.

Nu har endnu en undersøgelse slået fast, at det danske samfund har problemer med børns læseindlæring, og alle kompetente kræfter er enige om, at der skal en massiv satsning til for at støtte forældre, børnehaveklasseledere og lærere for at få problemerne løst. Hvis man ikke lærer at læse i tide, kan man ikke uddanne sig, og man kan ikke kommunikere. Og man kan hverken klare kulturskatte eller computer.

De problemer være store nok til fælles handling. Læsestimulerende miljøer, som de har i Sverige og Norge, kan og skal også skabes i Danmark. Og ikke kun i skolens begynderundervisning og i dansk, men i alle fag på alle klassetrin. På skolebibliotek, folkebibliotek og aftenskole. Og alle andre steder.

Derfor må det også være en samfundsopgave at sørge for efteruddannelse til de lærere, som ikke har fået en tilstrækkelig grundig læse-grunduddannelse på seminariet. Det må være i alles interesse, at lærere bliver specialister i læseindlæring, så folkeskolen kan løse sin del af opgaven.

Betyder den sag ikke mere end det hellige, almindelige, kommunale selvstyre? Eller hvad skal der til? I 1990 fik kommunerne øremærkede penge fra socialminister Mimi Jakobsen til brændselshjælp til pensionisterne. Det var vigtigt nok.

Nu er det læsningen, der skal have en spand kul, men der er tilsyneladende ingen, der vil betale. Siden 1994, da den store internationale læseundersøgelse kom, er det kun hver tredje kommune, der har sat nye aktiviteter i gang på området, og nogle kommuner har ligefrem skåret ned på lærernes efteruddannelse.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen har ikke taget initiativ til efteruddannelse af alle lærere på læseområdet, og han har tilsyneladende ikke planer om det. Det er kommunernes ansvar, mener han. Men i Kommunernes Landsforening føler man ikke noget specielt ansvar. Ja, formanden for skoleudvalget, viceborgmester Else Kjøbstrup, vil ikke engang udtale sig om problemet til Folkeskolen. Hverken før eller efter et møde i landsforeningens skoleudvalg.

Det kaldes vist politisk prioritering i de kredse. Eller er det kvalitetsudvikling, det hedder?

-th

Hvis en sag er betydningsfuld nok, kan politikerne øremærke penge til området, men læseundervisning er ikke vigtig nok

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS