Ud af titlen forventer man en grå, realistisk skildring af en trist hverdag, men sådan er det slet ikke. Det er den otteårige Karls eget tilnavn, vi finder i titlen. Hans signalement er et side- og modstykke til moderens omtale af sig selv som »enlig mor«. Den betegnelse er for drengen noget af en udfordring, for mor har jo ham.

Karl har ordet bogen igennem. Hans snusfornuftige tanker om dette og hint udfoldes.

Vi følger hans ligefremme overvejelser over faderen og dennes ny familie, hans kredsen om bedstevennen Kim og om sin egen gøren og laden. Karl er ikke nogen kraftkarl og ikke nogen gåpåfyr. Han manifesterer sig dog stille og roligt og drager rimelig fordel af at være moderens enebarn. Vi lærer virkelig drengen, det vil sige drengesindet, godt at kende. Skildringen er lun, dæmpet slagfærdig; forfatteren anvender diskrete virkemidler. En sympatisk og upåtrængende klog bog. Velegnet til elevernes egen læsning i 3.-4. klasse.