Behov for bedre forhold

Fagfolk er enige om, at lærernes muligheder i læseindlæringen skal forbedres

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vil man udelukkende lære børn at læse, så er der ingen tvivl om, at de bedste resultater opnås i Sverige og Finland og de dårligste i Danmark.

Den fortolkning af Nordlæs-undersøgelsen er der enighed om.

Skolen har imidlertid en masse andre opgaver, og man kan ikke bare lægge kursen om og undervise, som man gør i vores nordiske broderlande. Det mener læse-fagfolk, som Folkeskolen har talt med.

En af forfatterne til rapporten om Nordlæs-undersøgelsen, seniorforsker Jan Mejding, Danmarks Pædagogiske Institut, siger det på denne måde:

- Skolen møder mange krav. Den skal blandt andet hjælpe børnene med at blive sociale individer, lære dem at regne og læse og at arbejde i grupper. Det gør det vanskeligt for lærerne at få overblik, og det er med til at skabe problemer med læseindlæring. Uden at jeg præcist kan sige, hvad der skal ske, så er der behov for en række ændringer, og det er glædeligt, at så mange lærere arbejder på at gøre noget ved det. Der er grund til at være fortrøstningsfuld.

Den optimistiske holdning deler han med lektor i børnelitteratur ved Danmarks Lærerhøjskole, Torben Weinrich.

- Der er meget godt at fremhæve ved det danske skolesystem sammenlignet med for eksempel det svenske, men man er for large over for børn, der har svært ved at læse. Det er ikke noget nyt. Siden midten af 1960'erne, da forsøg viste, at børn, der fik færre traditionelle dansktimer og mindre læseindlæring i de yngste klasser, alligevel læste udmærket senere hen, har der været en før-eller-senere-holdning til læsning i skolen, og den er smittet af på forældrene. Nu bør der gennemføres nogle forsøg - gerne inspireret af den svenske model - så vi kan få gjort op med de mange sådan er det og sådan skal det være-myter i folkeskolen. Det vil være befriende, om man opnåede gode resultater ved at prøve noget helt nyt, siger han.

Koordineret indsats

Forskergruppen bag Nordlæs-undersøgelsen lægger vægt på, at der skal ske en koordineret indsats. Skolen, børneinstitutionerne, kommunen og forældrene skal inddrages i den forbedrede læseindlæring, så børn så tidligt som muligt i skoleforløbet kan læse flydende. Som det er i dag, er der en stor fare for, at en gruppe børn aldrig opnår tilstrækkelig med øvelse i at læse. De får det derfor svært i uddannelsessystemet. Indsatsen i skolen kan gå i forskellige retninger, mener gruppen. Hvis man ønsker at bevare systemet, hvor den samme lærer har klassen fra første til sidste skoledag, skal der satses på vejledere eller ressourcelærere, der kan hjælpe med læseindlæring i de yngste klasser, og lærerne skal have tilbud om supplerende kurser, så de kan føre deres viden ajour.

Det er ikke nok, at de lærere, der har de yngste klasser i disse år, tilegner sig kompetence. Om et par år er de lærere for 4., 5. og 6. klasse, og nye kolleger uden de samme forudsætninger er kommet til.

Seminarielektor Lene Møller, Frederiksberg Seminarium, mener, at den eneste løsning er øgede ressourcer til læseindlæring og til læseforskning.

Øgede ressourcer skal bruges til at forbedre læseforskningen, så vi hele tiden ved, hvad vi har med at gøre. De skal også bruges til at opkvalificere læsning i læreruddannelsen og til at ansætte læsevejledere, der kan hjælpe lærerne, eller rådgivere på skolen. Der er meget at tage fat på. Det springer i øjnene, at lærerne har svært ved at placere midtergruppen, og er man ikke opmærksom på den, vil måske især drengene fra midtergruppen i 3. og 4. klasse læsemæssigt rutche baglæns. Lærerne skal også blive dygtigere til differentieret undervisning, og de skal i det hele taget have mulighed for at få et mere professionelt forhold til læseindlæring. Der er behov for, at lærerne får nogle klare mål for arbejdet, og det er vigtigt ikke at satse ensidigt på læsning på bekostning af alt det andet, siger Lene Møller.

Torben Weinrich: - Man bør tage den nye folkeskolelov alvorligt og tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger og behov. Det betyder, at de, der har læsefærdigheder, skal møde udfordringer, ligesom de, der har svært ved at læse. Børn har kun en kort periode til at skærpe læseinteressen, og derfor bør der sættes tidligt ind. Systematisk læseindlæring bør begynde allerede i børnehaveklassen. Dertil kommer, at skolelederen, som har det pædagogiske ansvar, må sørge for, at ingen lærere får en 1. klasse uden at have fået sin viden på området ført ajour.

j

Powered by Labrador CMS