Han er frontkæmper, forskningsminister Jensen. Og fremadstormende til det forpustende.

Han tænder på teknologi, og han ivrer for at indføre informationsteknologi - IT kaldet.

Men efterhånden er der ved at komme noget labrisk over ministeren. Labri var den 'professor' fra Vorbasse Krigshavn, som rejste rundt på landets markedspladser med sit 'Kom-indenfor, kom-indenfor, se-ske-lettet-af-en-ung-dame-og-oplev-frikadellens-flugt-over-plankeværket, fuldtilfredshed-eller-penge

ne-er-spildt!'

Forskningsminister Frank Jensen (S) brænder for sagen, folkeskolen skal on-line med hele verden. Men de computer-kaniner, han hiver op af hatten, virker efterhånden lidt blodfattige.

Sidste sommer fortalte ministeren Folkeskolens læsere, at der på fåår skulle satses to milliarder kroner på computere, netværk og uddannelse af lærerne. Plus 200 millioner om året til drift og vedligeholdelse.

Flot og fremsynet lød det. Men frikadellen fløj over plankeværket. I hvert fald gik der mindre end en uge, før regeringen besluttede, at anskaffelserne skulle analyseres. Læs: forsinkes og formindskes.

Det blev vinter, det blev vår, og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening analyserede. Ud over alle tidsaftaler.

Men så i sidste uge kaldte Frank Jensen pressen til møde. De to milliarder kroner til IT i folkeskolen var nu blevet til 761 millioner. 'Regeringen er fedtet, men fair', fortalte forskningsministeren. Uden dog selv direkte at nævne nedskæringen.

Han understregede, at finansministeren var enig med ham. Og at Kommunernes Landsforening var enig med dem!

761 millioner kroner. Til hvad? Fra hvor?

I Undervisningsministeriet og i Finansministeriet vil man ikke citeres for noget. Men man undrer sig såre. For arbejdet i analysegruppen er ikke afsluttet. Man er ikke enige om beløbsrammen.

Og hvad med det vigtigste af alt: pædagogikken?

Der står i skoleloven, at edb skal integreres i alle fag.

Hvis forskningsministerens fantomtal på 761 millioner kroner holder, betyder det, at skolerne i gennemsnit vil have én computer til ti elever. Om ti år. Det er to maskiner per klasse. Eller nærmere én, hvis der også skal være et lokale, hvor en hel klasse kan arbejde påén gang.

Hvilken slags pædagogik kan man gennemføre med så få off-line-maskiner? (Hvis man ser bort fra én, som satser på de elever, der har computer derhjemme?)

Det landsdækkende skole-netværk?

Alt efter, hvor en skole ligger, koster forbindelsen i dag mellem 5.000 og 10.000 kroner. I kvartalet. Skal pengene gå fra køb af bøger? Henter vi nedskæringer i specialundervisning? Eller?

Edb er en forkortelse, som kan betyde: 'er desværre bagud'. IT er en forkortelse, som kan betyde 'ikke tidssvarende'.

Fuld-tilfredshed-eller-pengene-er-spildt?

-th

Læs side 22

Én computer til ti elever. Om ti år. Hvilken pædagogik kan man gennemføre på de vilkår?