Debat

Brun pest

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Hans Houmøller

Man kan ikke hyre konsulentfirmaer til at bekæmpe brun pest.

Den brune pest i sommeren 1996 blev besvaret af professionelle lærere. Du selv samt Steen Christiansen, Bjarne Danielsen, Holger Henriksen og mig selv, sagde hunden, leverede den professionelle kritik af uhyrlighederne. Den viden og de analysemetoder, som er udviklet af professionelle lærere, kan ikke erstattes af dilettantiske konsulenter.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er lærerprofessionen selv, der må gå ind i den demokratiske debat og kræve dokumentation for de fremsatte påstande. Lærerne må selv levere informationer, der klart viser, at de brune manipulerer med virkeligheden. Mit kendskab til medierne er særdeles positivt, spalterne er åbne for lærere, der vil beskrive virkeligheden.

Personligt betragter jeg det som en del af den demokratiske ytringsfrihed, at også mudderkager i forskellige brune nuancer stilles frem til offentlighedens bedømmelse. Men jeg kunne godt tænke mig en fagforening, der er klar til at indgive en anmeldelse for bagvaskelse og racisme, og jeg kunne godt tænke mig et Undervisningsministerium, der lagde kold luft til den fingerede forsknings okkulte sludder.

Der er situationer, hvor myndighedernes tavshed er ensbetydende med medløberi. Situationen opstod i sommeren 1996.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Powered by Labrador CMS