Foto: Michael Bo Rasmussen

Hvordan ser pingvinens krop ud? Fint. Tegn den.

- Har den fødder, en pingvin? Hvordan ser de ud? Ja, de er flade og brede. Prøv at tegne dem.

- Og hovedet, hvad med det? Det er rundt, netop. Tegn det bare.

- Er der noget karakteristisk ved hovedet? Ja, der er øjne. Fint. Tegn dem. Og ører. Rigtigt. Hvordan ser de ud?

Dr. Steve Bell fra Jodanhill College i Skotland stiller spørgsmålene, Mait Adegård fra Sverige svarer og tegner bid for bid pingvinen på en overhead. I salen følger 300-400 lærere, pædagoger, forskere, embedsmænd og politikere fra 19 lande spændt pingvinens udvikling.

Steve Bell er en af hovedmændene bag storylinepædagogikken. På Hirtshals Kommunes pædagogiske konference 'Fang Fremtiden' brugte han pingvin-eksemplet til at illustrere de krav, han stiller til udbytterig storyline-undervisning: Eleverne skal gøre sig selvstændige hypoteser om emnet, før de giver sig i kast med at finde svaret. Og hypoteserne skal efterfølgende afprøves på virkeligheden.

Led i en proces

- Som slutprodukt er pingvinen ikke vigtig, siger Steve Bell.

- Men pingvinen er vigtig som led i en proces. I øjeblikket brænder Mait Adegård for at finde ud af, hvordan en pingvin i virkeligheden ser ud. Hvis jeg havde en stor bog med farvefotos af alverdens dyr liggende her på bordet, ville hun springe hen og slå op under pingvin, siger Steve Bell og når frem til sin første pointe: Elevernes forestilling om sammenhængene i emnet er en kraftkilde, som læreren ikke må gå glip af. Hypoteserne motiverer eleverne til at undersøge, om det virkelig hænger sådan sammen.

Ud over at motivere eleverne til videre selvstudier bidrager hypotesen til at skærpe elevernes opmærksomhed på de dele af emnet, som er uafklarede, mener Steve Bell.

- Tegningen er en hypotese om pingvinen, og gennem den har vi rejst en række spørgsmål. Har pingvinen ører? Ser de ud som på tegning? Mait Adegård ved nu, hvad hun skal søge, hvis hun vil lære mere om pingvinen. Derfor er elevernes hypoteser så vigtige for indlæringen, siger han.

Storyline-undervisning begynder ikke med emnets virkelighed, men slutter der. Storylinen begynder med forestillingen om emnet, men den skal ud over forestillingen. Storyline er nemlig ikke en metode, men en 'approach', en tilgang , siger Steve Bell. Det indebærer, at hypoteserne ikke må stå alene. De skal gennem research konfronteres med emnets virkelighed for at bringe eleverne videre.

Gennem hypoteser undersøger god storyline-pædagogik virkeligheden, som den er:

1. Storyline er elevcentreret.

2. Storyline tilvejebringer en kraftfuld struktur i arbejdet for både lærer og elev.

3. Storyline er baseret på elevernes aktivitet.

4. Storyline forbinder fundamentale færdigheder med virkelige situationer.

5. Storyline er oplagt til tværfaglighed.

6. Storyline fremmer den gensidige respekt mellem elev og lærer.

7. Storyline vægter både proces og færdigheder.

8. Storyline gør det muligt at differentiere undervisningen.

9. Storyline giver eleverne gode muligheder for at lære gennem samarbejde.