Finansminister dominerede førstebehandlingen

Den ikke tilstedeværende finansminister løb med opmærksomheden, da Folketinget onsdag førstebehandlede folkeskoleforliget. Debatten kan opsummeres sådan: Skal folkeskolen have 280 mio. kr. med højre hånd og samtidig fratages 500 mio. kr. med venstre?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svaret kan først gives, når man kender den ny økonomiaftale med kommunerne i juni.

Det var finansministerens budgetredegørelse tirsdag, der påvirkede debatten om det forslaget til ændringer af folkeskoleloven.

"Er det Venstres uddannelsesordfører og undervisningsministeren, der forhandler på vegne af regeringen, eller er det finansministeren, som kommer med de uddannelsespolitiske meldinger i forbindelse med finansredegørelser og forhandlinger med kommunerne?" spurgte Thomas Adelskov, Socialdemokratiet.

"Jeg var ikke til stede, da finansministeren kom med sit udsagn, og jeg har også kun læst det i avisen. Men faktum er, at der kommer flere børn i folkeskolen, så beløbet per folkeskoleelev har været stagnerende eller svagt faldende, så jeg går ud fra, at det er det, finansministeren har henvist til, men jeg kan ikke svare på hans vegne", svarede Venstres skoleordfører Gitte Lillelund Bech.

"Vil det være i strid med folkeskoleforliget, at man på den ene side giver nogle penge til kommunerne som kompensation for flere timer, men så på den anden side tager penge fra kommunerne generelt og specielt på folkeskoleområdet ud fra det, finansministeren har sat om, at der er penge at spare?" spurgte Aage Frandsen, SF.

"Hvorvidt det er i strid med forliget at give flere penge med den ene hånd og så udsulte med den anden hånd? Jeg har ikke noget ønske om at udsulte med den anden hånd, men hvorvidt det vil være i strid med forliget må jeg jo spørge de øvrige forligspartier om", svarede Gitte Lillelund Bech.

"Vil Venstre love, at finansministeren ikke tømmer folkeskolen i forbindelse med kommuneforhandlingerne?" spurgte Aage Frandsen.

"Jeg sidder ikke og forhandler til kommuneforhandlingerne, så jeg kan ikke sige, hvad finansministeren vil svare", svarede Gitte Lillelund Bech.

"Der er intet nyt i, at regeringen har en målsætning om at nedbringe gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen. Det er en målsætning, vi har valgt at videreføre fra den forrige regering", erklærede undervisningsminister Ulla Tørnæs, Venstre.

"Kan det betyde en nettotilbagegang for folkeskolen?" spurgte Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslisten.

"Jeg har ingen jordisk chance for her i starten af februar at sige, hvad de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne vil munde ud i", svarede Ulla Tørnæs.

"Vi er optaget af, at den gode aftale ikke bliver udhulet af finansministeren, så det bliver økonomitænkning og ikke uddannelsespolitisk tænkning, der er gældende", advarede forligspartner Carsten Hansen, Socialdemokratiet.

"Hvad koster den ny folkeskolelov? Undervisningsminsteren siger 281 mio. kr., kommunerne siger 340 mio. kr., og finansministeren mener, der kan spares penge", konstaterede Torben Adelskov.

Folkeskoleforliget er indgået mellem Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som er de fire største partier. De fire øvrige udenfor er SF, Det radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten.

Debatten var måske ikke så ophedet som ventet, men Marianne Jelved (R) husker stadig "den grufulde nat, den sorte nat for den danske folkeskole".

"Danmarks Lærerforenings indflydelse på Socialdemokratiets skolepolitik er større end Det radikale Venstres samarbejde med Socialdemokratiet", noterede hun spidst.

Powered by Labrador CMS