Karakter-brist

Taxameterprincip kan føre til for høje karakterer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seminarielærerne beskyldes nu for at give for få bundkarakterer. Kun sjældent bedømmer de en lærerstuderendes indsats under en eksamen til 00 eller 03. De studerende får i det hele taget for høje karakterer i forhold til for fåår siden.

Det mener pensioneret seminarielærer Jørgen Ole Knudsen. Han rejser sin mistanke i et indlæg på debatsiderne i dette nummer af Folkeskolen. Og årsagen ligger lige for. På grund af det såkaldte taxameterprincip får seminarierne kun tilskud til de studerende, der består de enkelte studieår, så hver gang en studerende dumper, går det ud over seminariernes økonomi.

Jørgen Ole Knudsen bygger sin iagttagelse på de karakterer, der i de senere år er givet i matematik på hans tidligere arbejdsplads, Frederiksberg Seminarium. Ingen af de kilder, Folkeskolen har talt med, deler dog Jørgen Ole Knudsens opfattelse.

- Det er en grov påstand. Jeg nægter at tro, at mine fagkolleger og censorer presser niveauet op, for at et seminarium skal kunne få penge i kassen, siger studielektor Peter Bollerslev fra N. Zahles Seminarium.

- Hvis et højere gennemsnit ville udløse flere penge, ville der måske være noget om snakken, men det er jo ikke tilfældet. Tværtimod er der så gode muligheder for at reparere på en dårlig karakter, at en studerende kan blive lærer, hvis han vil, siger Peter Bollerslev, der tidligere var central studielektor i matematik.

Heller ikke Arne Mogensen, der er formand for seminarielærernes matematikforening, Semat, mener, der er hold i påstanden.

- Det er bestemt ikke mit indtryk, at der gives højere karakterer i matematik på grund af taxameterprincippet. Men der kan selvfølgelig være forskel på niveauet fra seminarium til seminarium. Hvis det er let at komme ind på et seminarium, smitter det måske af i den anden ende i form af lave karakterer, siger Arne Mogensen, der selv underviser påÅrhus Dag- og Aftenseminarium.

Stabilt tal

Specialkonsulent Gerhard Jaspersen fra Undervisningsministeriet afviser påstanden.

- Ved at give højere karakterer kan en lærer sikre sit seminarium en bedre økonomi og vil på den måde sørge for, at det har råd til at beholde ham. Men hvis seminarielærerne var begyndt at tænke på den måde på grund af taxametersystemet, ville det være slået igennem på det antal studerende, der gennemfører læreruddannelsen, og det gør det ikke. Det tal ligger stabilt på omkring 75 procent, siger Gerhard Jaspersen.

Han peger samtidig på, at taxametersystemet ikke behøver være årsagen, hvis det ellers er rigtigt, at der gives færre bundkarakterer i dag.

- Det kunne også skyldes, at undervisningen er blevet bedre, eller at de studerende er bedre kvalificerede end tidligere, siger Gerhard Jaspersen.

Det er Henrik Lunde, der er formand for studieudvalget i Lærerstuderendes Landskreds, LL, enig i.

- Vi studerende er blevet bedre til at stille krav til vores lærere, så undervisningen i højere grad svarer til vores behov. Det kan måske ses på vores karakterer, siger Henrik Lunde og tilføjer, at LL ikke har konstateret, om karaktererne virkelig skulle være steget.

Taxameterprincippets indflydelse på karakterernes niveau har også været oppe at vende blandt politikere i Folketinget, så i foråret 1995 udarbejdede Evalueringscentret et uvildigt notat om spørgsmålet til Undervisningsministeriet.

- Vi undersøgte 15 uddannelser for at se, om flere studerende gennemfører dem. Men det er ikke tilfældet, siger projektleder Else Iversen. Læreruddannelsen var ikke blandt de 15.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS