* Julestue på Eksistensen *

* Julestue på Eksistensen *

Det bliver sikkert koldt udenfor på denne decembereftermiddag, derfor varmer vi stuerne op til sang og julestemning torsdag den 6. december, hvor vi åbner dørene til Eksistensens allerførste julestue. Dørene vil være åbne fra kl 15 til kl 18, og du kan komme en halv time, eller blive til alle tre, det bestemmer du helt selv. Eftermiddagen vil byde på forskellige elementer, alle med hovedtemaet: JUL Der vil være glögg og æbleskiver, vaniljekranse og klejner, kaffe og te. Der vil være en gammeldags tombola, hvor du kan vinde alt fra en god flaske vin til noget godt at læse i til de mange gode julestunder, december kan bringe. Vi vil synge masser af gode julesalmer, akkompagneret af pianist og gode sangstemmer. Der vil være åbent for bogsalg og mulighed for at få din gave pakket fint ind. Der vil være et klippe-klistre-hjørne, hvor både du og dine børn kan lave noget fint til juletræet, både julehjerter, stjerner og guirlander. Der vil være masser af skabeloner og julepapir, så du behøver ikke have andet end din kreativitet og fingerfærdighed med. Og så vil der selvfølgelig være et juletræ! Vi glæder os meget til at se jer alle, store som små, og håber I vil være med til at gøre eftermiddagen hyggelig, varm og julet. Tid: 15-18

Start dato: 6. december 2018
Hjemmeside: http://www.facebook.com/events/184049222475516/
Pris: Gratis

Oprettet: 2. november 2018