Det går ufatteligt godt i folkeskolen. I hvert fald hvis kvalitet måles i antal kvalitetsprojekter. Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening byder sig til med hver sit projekt, flere skoler har været i gang længe med udgangspunkt i DLF's projekt 'Læreren Har Nøglen', og Lærerhøjskolen arbejder sammen med Danmarks Pædagogiske Institut om at evaluere fire store skolevæseners kvalitetsprojekter.

Det et godt, at der satses mange kræfter på at udvikle et fælles sprog at diskutere undervisning i. Det er godt, at undervisningsminister Ole Vig Jensen har slået så entydigt fast, at ingen skole får presset noget ned over sig. Og det er godt, at borgmester Evan Jensen som kommunernes førstemand på samme måde fortæller, at Kommunernes Landsforenings projekt er en invitation til lokal dialog.

Så langt så meget.

Af Undervisningsministeriets såkaldte uddannelses-redegørelse, som netop er udsendt, fremgår det, at årsudgiften per elev er steget fra 31.400 til 37.800 kroner målt i 1995-priser, og i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev lyder konklusionen mandag, at 'folkeskolen ikke er præget af nedskæringer'.

Men stigningen skyldes stort set kun, at lærere - ligesom alle andre - har fået højere løn. Og selv om der står 1996 på forsiden af redegørelsen, gælder talregistreringen perioden 1985 til 1994. Årene under den nye skolelov er ikke med.

Det er de til gengæld i en undersøgelse af de foreløbige kommunale budgettal, som Danmarks Lærerforening netop har foretaget. Samlet set er der desværre ikke tvivl: folkeskolen prioriteres ned.

Der er eksempler på kommuner, som satser bevidst på at indhente skoleloven med bevillinger. Men mange gør ikke noget, og nogle skærer direkte ned.

På landet kan man finde skoler med plads til flere elever. Men dér stiger børnetallet ikke. I tæt befolkede byområder vokser elevtallet. Men dér er klassekvotienterne allerede høje - i nogle børnehaveklasser og 1. klasser endda alarmerende høje.

Flere kommuner skærer i børnenes timetal, i specialundervisning, vikardækning og lejrskoler. Kun få steder bruger man flere penge på at efteruddanne lærerne, og andre skærer direkte ned. Der er lige så mange kommuner, der forringer materialestandarden, som der er kommuner, der forbedrer den.

Der kan spores en tendens til, at der afsættes lidt flere ressourcer, så skolelederen kan få tid til at være pædagogisk og personalepolitisk drivkraft. Men kun påét enkeltområde kan man sige, at mange kommuner giver skolen et løft, nemlig når det drejer sig om anskaffelse af computerudstyr. Og også dér virker indsatsen halvhjertet, det drejer sig nemlig kun om 39 procent af kommunerne. Langt over halvdelen forøger ikke computerantallet, og nogle steder falder standarden direkte. Men værst af alt: efteruddannelsen på edb-området får stadig ikke det nødvendige løft.

Kvantitet er ikke det samme som kvalitet. Men økonomisk nedprioritering og stagnation er heller ikke det samme som kvalitetsudvikling.

-th

Kvantitet er ikke det samme som kvalitet. Men nedprioritering er heller ikke det samme som kvalitetsudvikling