Ulla Lerdrup, næstformand for skolebestyrelsen på Herfølge Skole, bankede for nylig på til børneværelset hjemme i parcelhuset. Hendes søn, der går i 9. klasse, sad og lavede dansk. Lærebogen, han læste i, hang i laser, og Ulla Lerdrup måtte tape den sammen. Det var ikke første gang.

- Undervisningsmidlerne er efterhånden i en tilstand, der nærmer sig det kriminelle. Mine børn bruger ofte bøger, som jeg husker fra min egen skoletid. Kun undtagelsesvis har de tidssvarende materialer, siger Ulla Lerdrup, der desuden har en søn i 6. klasse.

Som medlem af skolebestyrelsen kender Ulla Lerdrup forklaringen på tingenes miserable situation: For små bevillinger.

- Beløbet til indkøb af undervisningsmidler er latterligt lille. Det er rystende, at lærerne ikke kan købe et nyt klassesæt, når behovet er der, siger hun.

- Hvis lærebogen er ved at falde fra hinanden, får børnene lyst til at splitte den endnu mere ad snarere end lyst til at lære noget. Og lærerne får skylden. Kun de færreste forældre ved, at årsagen er manglende penge.

Strategien der udeblev

Sådan ser undervisningsmidlerne ud på Herfølge Skole: Forældede i indhold og udstyr - folkeskolelov eller ej.

- Skoleloven lancerer et nyt læringsbegreb. Det har imidlertid ikke ført til en kommunal strategi i forhold til undervisningsmidlerne, som tilfældet er med edb, siger skoleleder på Herfølge Skole, Annette Nilsson.

Den nu ikke længere helt så nye folkeskolelov har med andre ord ikke ført til et bevillingsmæssigt spring, hvad angår undervisningsmidler i Køge Kommune, bortset fra en ekstra bevilling sidste år på 22.000 kroner. De rakte til dansk- og matematikbøger til første klasse.

Ellers er der ikke sket noget. Nøgletallet til undervisningsmidler er i år 989,40 kroner per elev. Sidste år var tallet 973,24 kroner. Det er en regulering på cirka 1,5 procent, der end ikke holder trit med bogprisernes stigning.

Køge Kommune er typisk i den forstand, at den ligger nogenlunde i midten, hvad angår bevillinger til undervisningsmidler. På landsplan svinger tallet mellem yderpunkterne 720 kroner og 2.850 kroner per elev om året, viser en undersøgelse, som DLF lavede sidste år.

I alt fik Herfølge Skole, der har omkring 450 elever, 480.078 kroner i 1994 til undervisningsmidler. I 1995 havde beløbet sneget sig op på 480.530 kroner (plus de 22.000 kroner i ekstrabevilling), og her i 1996 har kommunalbestyrelsen bevilget 491.470 kroner.

Abc-ønsker

Tallet står med andre ord stille, men det er ikke lærerne, der mangler vilje til at indløse de pædagogiske intentioner i folkeskoleloven. Hvert år opstiller fagudvalgene på Herfølge Skole materiale-ønsker, der er ordnet i a, b og c.

- A-ønskerne handler om at få undervisningen til at køre helt basalt. Ønskerne skal ses i forhold til den nedslidte bogbestand. Men b- og c-ønskerne er for så vidt lige så relevante, siger skoleleder Annette Nilsson.

- Når vi ifølge loven eksempelvis skal undervisningsdifferentiere, så er det alt andet lige fornuftigt at have materialer, der er velegnede til dét.

I 1996 beløb abc-ønskerne sig i alt til 873.454 kroner. Men end ikke de helt basale a-ønsker på 674.466 kroner blev opfyldt af kommunalbestyrelsens 491.470 kroner.

- Vi har ikke kunnet opfylde skolernes ønsker af den enkle grund, at pengene ikke slår til, siger borgmester i Køge Kommune, Willi Eliasen (Socialdemokratiet).

Der er kommet en ny folkeskolelov med nye krav?

- Det er vi helt klar over, men her i 1996 har vi været nødt til at skære ned med 20 millioner, og det har vi valgt at gøre bredt på børne-, ældre-, kultur- og skoleområdet. De ældre er jo efterhånden en stærk og bastant gruppe, der ikke bare finder sig i hvad som helst.

Men igen: Der er kommet en ny skolelov. Føler I jer ikke ansvarlige over for den?

- Folketingspolitikerne er flinke til at lave nye love, men der følger aldrig penge med. Ude i kommunerne må vi så slide og slæbe for at få det til at hænge sammen.

- Det er jeg meget utilfreds med. De bliver genvalgt, men vi andre får ingenting. Staten burde give kommunerne nogle øremærkede penge til folkeskoleloven. Det er trods alt dagens skoleelever, vi skal leve af i fremtiden, siger Willi Eliasen.

Forældede matematikbøger

Her og nu er det lærerne og eleverne og forældrene, der står med problemet. Eksempelvis er matematik-pædagogikken blevet radikalt nytænkt med den nye lov.

Fagudvalget på Herfølge Skole havde derfor ønsket sig nye basisbøger og arbejdsbøger for i alt 38.632 kroner, bare som beskedent a-ønske. Men fik kun tildelt 25.500 kroner. Sidste år fik matematik 34.167 kroner.

- Skolens matematikbøger er stadig forældede. Med den nuværende bevillingspolitik vil det enten tage meget lang tid at få moderniseret bestanden, eller også skal vi tømme de andre fagudvalg for penge, siger mødeleder i pædagogisk råd, Arne Larsen.

Et andet eksempel: 'Orientering' dækker regnskabsmæssigt natur/teknik, historie, biologi, geografi og samfundsfag. Fagudvalget ønskede sig materialer for alt i alt 26.800 kroner, men fik kun 12.000 kroner.

Hvilket svarer nøjagtigt til a-ønskerne, som udelukkende handler om det nye fag natur/teknik. Historie, biologi, geografi og samfundsfag er således blevet sorteper i år. Sidste år fik 'orientering' 13.419 kroner.

- Nye fag som natur/teknik, samfundsfag og matematik burde udløse ekstra midler. Der er grænser for, hvor meget vi kan skære i de andre fag. Alene de praktisk-musiske fag som sløjd, håndarbejde, musik, billedkunst og hjemkundskab kræver et stort løbende forbrug af materialer, for at undervisningen overhovedet kan fungere, siger tillidsrepræsentant Steen Ryberg.

Dertil kommer den nye informationsteknologi. Kommunen vil i de kommende år købe computere til skolerne, som herefter selv skal betale softwaren over undervisningsmiddelkontoen.

- Det nuværende beløb på 10.300 kroner til software vil helt sikkert vokse med de nye maskiner, som derved vil lægge yderligere pres på de andre fags materialeindkøb, siger skoleleder Annette Nilsson.

Lærerne har mulighed for at søge hjælp på skolebiblioteket, der i år fik 75.690 kroner til basisbøger og 11.476 kroner til klassesæt. Eller på Pædagogisk Central og Amtscentralen for undervisningsmidler.

Det er der bare også mange andre kolleger, der gør, så i praksis må lærerne stort set leve med lærebogssystemer fra en tid, der ifølge den nye skolelov burde være svunden.

- Vi er pædagogisk bundet af de gamle lærebogssystemer, som Steen Ryberg siger.

Et stort gab

Herfølge Skole er ikke enestående, den er gennemsnitlig. Folkeskolerådets undersøgelse fra sidste sommer påviser, at der på landets skoler er et mægtigt gab mellem bestanden af undervisningsmidler og de faglige og pædagogiske krav i skoleloven og faghæfterne.

En væsentlig årsag er de sidste 20 års nedskæringspolitik på området. Forlagenes skolebogsomsætning er således faldet med 60 procent fra 1975 til 1993.

Fratrækker man det faldende elevtal i perioden og indkøb af andre former for undervisningsmidler, er den reelle nedskæring på 20-25 procent, vurderer lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Torben Weinreich, der stod bag undersøgelsen.

Folkeskolerådet, der er rådgivende for undervisningsministeren, har derfor, og i lyset af den nye folkeskolelov, anbefalet, at bevillingerne til undervisningsmidler over en tiårig periode fordobles.

- Såvel tallene fra Herfølge Skole som borgmesterens udtalelser er bedrøvelige. Intet tyder på, at kommunen har bare en antydning af udviklingstænkning på skoleområdet, siger Torben Weinreich.

- Køge Kommune har ganske vist, som mange andre kommuner, en edb-strategi, men ser edb som en isoleret enhed, stik imod Folkeskolerådets anbefalinger. Vi mener, at edb skal indtænkes som en del af den pædagogiske helhed.

Efter Torben Weinreichs vurdering er Herfølge Skole et dækkende, gennemsnitligt eksempel på de alt for ringe muligheder for skoleudvikling, der er gældende i dagens Danmark, selv efter vedtagelsen af den nye skolelov.

- Det bliver svært for lærerne at leve op til lovens indholdsbeskrivelser og mål. Vi ved, at de vil prøve, men de vil opleve, at der ikke er sammenhæng i tingene. De er blevet pålagt en opgave, som ikke bliver fulgt op politisk og økonomisk, siger Torben Weinreich.

- Det ville aldrig være sket på andre områder. Hvis der eksempelvis ikke var fulgt penge med loven om Storebæltsbroen, så var der aldrig kommet nogen bro. Det samme kan man sige om folkeskoleloven. Den bliver aldrig realiseret, hvis der ikke bliver tilført tilstrækkelige midler.

Kontoen udhules

I øjeblikket bliver der årligt på landsplan brugt 800 millioner på undervisningsmidler, inklusive computere.

Hvis det beløb blev fordoblet over en tiårig periode, så ville skolerne have de fornødne undervisningsmidler, der kunne indløse de pædagogiske intentioner i loven, vurderer Torben Weinreich.

- Herfølge Skole skulle så have en hel million kroner, ikke en halv million. Hvis skolen købte for eksempel fem computere, ville der gå 75.000 kroner fra til det, mens resten ville gå til software og andre undervisningsmidler, siger Torben Weinreich.

- Nu sker der det modsatte. Kommunen giver skolen et antal computere på en særbevilling, hvorefter udgifterne til software, databaser og netværk vil udhule den i forvejen alt for lille konto til undervisningsmidler i øvrigt, siger han.