Kaj Bach

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter kun 18 måneder som skoleleder på Svaneke Skole er Kaj Bach død den 30. december 1996, 46 år.

Det var chokerende og ufatteligt for alle på skolen at få at vide, at Kaj var død midt i juleferien uden nogen form for varsler om sygdom.

Kaj Bach blev ansat på Svaneke Skole i august 1995, og ud over den daglige ledelse har Kaj engageret sat skoleudvikling og de nye arbejdstidsaftaler på dagsordenen. Kaj var et meget reelt menneske, og alle ansatte og elevers ve og vel lå ham stærkt på sinde.

Når det helt uventede sker, opstår der et dobbelt så stort tomrum, og det er meget svært at fylde ud.

Vi har stadigvæk ikke helt fattet det, men inderst inde ved vi jo godt, at det er sandt, og her går vores tanker til Kajs kone, Lisbeth, og deres to børn, Søren og Katrine. Vi ønsker for jer, at I kan få bearbejdet sorgen, således at I igen kan finde en mening og se et lys forude.

Æret være Kajs minde.

Kollegerne på Svaneke Skole

Powered by Labrador CMS