Kampagne: Hver lærer skal skaffe to andre nej'er
Selvom hver eneste folkeskolelærer stemmer nej til mæglingsforslaget om overenskomsten, kan det godt blive vedtaget. Men hvis hver lærer får to andre kommunalt ansatte til at gøre det samme, kan forslaget falde. Det er filosofien bag en annoncekampagne, som en gruppe lærerkredsformænd står bag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"I løbet af tre et halvt døgn fik vi 74 underskrivere, som hver bidrog med 3000 kroner, da vi lavede annoncekampagne under forhandlingerne", fortæller formand for Søllerød Lærerforening Dorte Lange. Nu har hun sammen med Niels Kjeldsen, Ballerup Lærerforening og Hans-Henrik Westerling, Midtsjællandskredsen, taget kontakt med nogle af de kontakter, de har i andre faglige organisationer. Der er folk fra pædagogernes forbund BUPL, fra FOA, SiD, Ingeniørforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening som medunderskrivere på et brev, som de nu forsøger at få distribueret så bredt som muligt på fagforeningskontorer for kommunalt og amtskommunalt ansatte landet over. Opfordringen lyder igen på, at man melder sig som underskriver på en annonce og betaler mindst 3000 kroner ind på en konto, som skal finansiere så mange indrykninger som muligt i store dagblade op til urafstemningen om mæglingsforslaget.
Dorte Lange ærgrer sig over, at Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse trods en ensstemmig nej-anbefaling vægrer sig ved at gennemføre en kampagne udadtil:
"Jeg håber, hovedstyrelsen vil tage det op igen. Det ville være godt med en klar udmelding, hvor man listede alle argumenterne grundigt op - dem kunne andre faggrupper så forholde sig til. Det her er en chance for offentligt ansatte til at sætte sig lidt i respekt", mener Dorte Lange.
"Kommunernes forhandler Ole Andersen har sagt, at man nu har gjort det offentlige arbejdsmarked konkurrencedygtigt. Er det fordi, vi skal konkurrere indbyredes om de samme lønkroner - det er i hvert fald ikke, fordi vi får lønstigninger, der kan konkurrere med det private arbejdsmarked".
Annoncen peger blandt andet på, at den generelle lønstigning i år kun bliver 5,85 kr. om måneden til en ansat med en månedsløn på 19.500 kroner. Dertil kommer 187,20 kr. i reguleringsordning svarende til 63 procent af lønudviklingen på det private arbejdsmarked samt den forkætrede forlodsfinansiering, penge, der afsættes til de lokale forhandlinger om Ny Løn. Dorte Lange erkender, at der kan være faggrupper, som henter lønstigninger hjem specielt til deres faggruppe, og at der falder flere generelle lønstigninger de følgende år:
"Men det ændrer ikke ved, at rammen er meget lille - det er spændende, om der overhovedet bliver nok til at bevare reallønnen", mener hun.
