Folkeskolens leder:

NedpriorITering

Underrubrik

Publiceret

Hvis man ifører sig høreværn og mørke briller, er det muligt, at man kan sidde på bagsædet af en Trabant og bilde sig selv ind, at man kører i en Volvo 960. Men chaufføren tror ikke på det. Det både larmer og sviner, og det er livsfarligt at køre hurtigt. Sådan en tur forsøger politikerne at lokke folkeskolen ud på.

Godt gemt i larmen fra Tvindmøllen offentliggjorde regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste uge rapporten 'Informationsteknologi i folkeskolen'. Rapporten viser, at embedsmændene bag den har en god forståelse af sammenhængene: Hvis skolelovens krav om integration af IT skal lykkes, skal der satses generelt, massivt og påén gang. Og det er ikke nok med computere, lærerne skal uddannes.

Rapporten viser også, at politikerne risikerer at planlægge en fiasko. Investeringerne ser voldsomme ud, men pengene skal hentes andre steder. I skolen! Omprioritering , hedder det. Reelt kan det blive en ned prioritering. For hele folkeskolen! Lærerne er engagerede, og der er vilje til forandringer. Men nu er der talt længe nok om det spændende og nødvendige nye; det nytter ikke at forære chaufføren en digital kølerfigur, hvis det er en hovedreparation eller en hel ny vogn, der er brug for. Og selv om man kan klare meget med faglig stolthed, så hjælper nye reservedele ikke, hvis de først leveres om ti år.

Indrømmet, sammenligningen virker plat. Men analogien holder!

Der er grænser for, hvor meget man kan presse folk. På et tidspunkt kører de træt. Det vil man kunne læse i den undersøgelse af DLF-medlemmernes holdninger, som foreningens hovedstyrelse har bestilt. Den endelige rapport er ikke færdig, men i sidste uge blev tendenserne i materialet præsenteret. Og selv om meningen med undersøgelsen først og fremmest er at give afsæt til en diskussion af foreningens kurs, vil det være klogt af undervisningsministeren, partiernes skoleordførere og ledelsen i Kommunernes Landsforening også at læse rapporten.

Tallene bekræfter det, som tidligere undersøgelser også har vist - uanset om de handler om lærernes arbejdsmiljø eller om undervisningens indhold:

* Lærere er engagerede i børnene og undervisningen.

Undersøgelsen viser, at lærerne ser positivt på skoleloven. Men der er nogle vigtige tilføjelser, som alle beslutningstagere bør notere sig:

* Motivationen og arbejdsglæden er blevet mindre de seneste år.

* Et stort flertal mener, at den mest presserende opgave er at skaffe flere ressourcer til skolen; der er for lidt tid, og bureaukratiet hæmmer initiativ og kreativitet.

* Man efterlyser efteruddannelse, og her har informationsteknologien førsteprioritet.

Viljen er der.

Men der skal ny energi til for at accelerere. Og der er grænser for, hvor langt man kan køre på reservetanken.

For få maskiner for sent, og efteruddannelse, som skal betales ved at spare på områder, hvor der også er et skrigende behov. Det er ikke alene helt i skoven. Og det er perspektivløst.

-th

Læs også side 4-7 og side 20-21.

Det nytter ikke at forære chaufføren en ny kølerfigur, hvis det er en hovedreparation, der er brug for

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.