Blot for en ordens skyld vil jeg gøre Bjarne Danielsen opmærksom på, at jeg på ingen måde lider af fordomme mod københavnere. Bjarne Danielsen citerer mig i nummer 39 for at have bebrejdet 'dem fra København', at de ikke har været offensive nok i deres mediestrategi i forbindelse med pressens hetz mod folkeskolen her i sommer.

Jeg skrev i mit indlæg i 'Hovedstyrelsesmedlemmer ovre i København', og da de som bekendt kommer fra alle egne af landet, er det fejlopfattet af Bjarne Danielsen og har intet med fordomme at gøre. Derimod ser det ud til, at Bjarne Danielsen er ganske godt tilfreds med at have læst det på sin måde, men hvem er det så egentlig, der har fordomme?

Jeg skal prøve at forklare årsagen til min irritation i omtalte debatindlæg.

Det ligger ikke til skolelærere at være i offensiven, og mit indtryk har været, at vi hele tiden har skullet slå fra os. Det er denne defensiv, offentligheden bemærker. Vi har meget svært ved at trænge igennem, og det var den manglende gennemslagskraft, der sprang mig i øjnene.

Jeg er senere blevet gjort bekendt med omfanget af de utallige udtalelser, som er udgået fra centralt hold fra DLF til de landsdækkende medier, og jeg må erkende, at foreningen ikke har ligget på den lade side. Imidlertid savner jeg stadigvæk, at vi skruer bissen på; men det er jo ikke just skolelæreres stil. Inden for foreningen roser vi os meget af at være professionelle og seriøse, men det udelukker vel ikke, at vi samtidig kan vise lidt temperament.

Jeg glædede mig i øvrigt over et andet indlæg af Bjarne Danielsen i samme nummer 39. Bjarne Danielsen tager her fat på den ambitiøse folkeskolelovs visioner inden for informationsteknologi, og han påpeger den forskel, der er mellem virkeligheden og så lovens intentioner.

Personligt vover jeg den påstand, at mange af lovens pædagogiske begreber stadigvæk kun er at finde på det papir, de i sin tid blev skrevet på. Ganske vist afholdes der kurser, som skulle sætte os i stand til at føre de mere eller mindre realistiske tanker ud i livet; men ofte er disse kurser hvad jeg vil kalde alibikurser, det vil sige kurser, hvor de samme pædagogiske slagord gentages af folk, som ikke har 'fuld skema' i folkeskolen til daglig.

Silkeborg