Elisabeth af Habsburg ankommer til Danmark for at blive Kristiern den Andens dronning. De er allerede blevet gift per stedfortræder i Nederlandene. Den 14-årige dronning er ivrig efter at blive en god dronning for sin mand, der åbenlyst har stillet hende til side for senere brug. Elisabeth er en storpolitisk investering snarere end en fuldgyldig kone. Det er hollandske frøken Dyveke, der tiltrækker kongen.

Et vendepunkt indtræder, da hun insisterer på at deltage i en jagt ved Nykøbing Slot. Gennem sine ridefærdigheder og vilje til at lære at give en hjort fangst, overbeviser hun Kristiern om, at hun ikke er nogen nipsgenstand. Næste skridt er hendes ønske om at få sendt sine medbragte hoffolk og anstandsdamer tilbage. Men hendes evner som dronning med gennemslagskraft lider nederlag, da skriveren Hans Fåborg i stedet for at overbevise kongen om hans frilles utroskab selv må lade livet for sin mislykkede intrige og kludder med regnskabet.

Bogen er særdeles velskrevet, og en god spænding bygges op hos læseren. Videbegærlige Lauring satte sig jo ind i alting, så betegnelser på skibsdele, kanoner og middelalderlige bygningsværker strøs mildt ud over siderne. Det gør den lidt vanskeligere at læse, men det giver et autentisk præg.

Romanen udkom første gang i 1955. Den kan næppe læses af nutidige skoleelever uden en grundig introduktion til den historiske baggrund og de gængse skrøner, som forfatteren forudsætter bekendt. Men for læsere i de ældste klasser, der holder af historiske romaner, er den fuldt på højde med det meste af det, der udgives i genren nutildags.