Lønballon optrapper kampen

Kommunernes Landsforening fortsætter pjecekrig om overenskomsten

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en ny lønpjece lægger Kommunernes Landsforening (KL) op til allerede ved den kommende overenskomst at ændre lønsystemerne. De organisationer, som ikke vil være med, er selv ude om, at de havner ude i kulden. De skal ikke vente så meget som en hullet vante at varme sig ved.

Sådan lyder de signalballoner, som Kommunernes Landsforening sender op i et diskussionsoplæg om et nyt lønsystem i kommunerne: Lønpolitik mod år 2000.

Hidtil har det ellers været en blød start på de omstridte nye lønsystemer, som har ligget i kortene. Først skulle der startes nogle forsøg. I 1999 kunne man så tale om muligvis at gå rigtigt i gang. Men signalerne i Kommunernes Landsforenings nye pjece er helt anderledes bastante.

Et nyt lønsystem a la KL skal handle om en grundløn, som fastlægges centralt. Oven på den skal der aftales en funktionsløn, en kvalifikationsløn og en resultatløn. Det skal ske lokalt, enten i kommunerne eller ude på den enkelte institution, mener kommunernes organisation. Hvor store de enkelte løndele skal være i forhold til hinanden, har KL ikke sagt noget om.

Nu vil KL lave aftaler med dem, der vil, i stedet for at vente på, at alle bliver enige. Og det skal ske allerede ved overenskomstfornyelsen i 1997. De, som ikke hopper på KL's tog, kan blive kørt ud på et sidespor.

Det står der ikke, men der er tydelig adresse til Danmarks Lærerforening. Er det op til kommunerne, sker der ingen forbedringer af slutlønnen eller omklassificeringer af mellemledere, skriver KL. Et nyt sluttrin og omklassificeringer af skoleledere og viceskoleinspektører er netop to af DLF's hovedkrav til den kommende overenskomst. Samtidig lægger KL op til, at den decentrale løn udvides mest muligt.

Her har DLF's kongres netop vedtaget, at man ønsker den decentrale løn afskaffet.

De andre er parate

Sygeplejersker og pædagoger - to store grupper i kommunerne - er kommet med inviterende meldinger på både spørgsmålet om decentral løn og nye lønformer. Lad os tale om det, lyder deres udsagn i forskellige grader af velvilje.

Sekretariatschef i Dansk Sygeplejeråd, Peter Damgard, siger, at funktionsløn og kvalifikationsløn ikke er fremmed for sygeplejersker. De har allerede løndele, som er afhængig af specielle uddannelser og funktioner. Resultatløn har sygeplejerskerne endnu ikke taget stilling til. Men de hvidkitlede har meldt klart ud, at de er parate til at tale nye lønsystemer.

BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) har for første gang ikke taget et krav med i deres overenskomstoplæg, som hedder afskaffelse af den decentrale løn. Nu skal den i stedet udvikles, siger pædagogerne. Et nyt lønsystem må også gerne komme på forhandlingsbordet.

Anders Havkrog, forhandlingsleder i Kommunernes Landsforening, siger, at udspillet er en tilpasning til forhandlingsmodparten:

- Vi har længe ønsket et nyt lønsystem og talt om det. Når så nogle af lønmodtagerne drejer sig og siger, at de godt vil være med til at tale om det, ville vi da være utroværdige, hvis vi lod som ingenting, siger han.

- Vi kender jo godt Lærerforeningens holdninger. Men efter vores mening skal lønudviklingen foregå inden for de lønformer, som vi taler om i pjecen. Vil man ikke være med her, skal der ikke ske en lønudvikling. Men der er jo tale om en forhandling. Vi går efter at få en aftale, siger Anders Havkrog.

DLF's formand Anni Herfort har svært ved at se ønsket om dialog i pjecen:

- Jeg opfatter KL's udspil som en trussel. Men det er jo også led i den almindelige signalgivning op til overenskomstfornyelsen.

Hun kan godt lide én sætning i pjecen. Nemlig den, der siger, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads. Men man opnår det modsatte med KL's metode, mener hun.

- Som lærere har vi en forpligtelse til at levere en god skole og gennemføre de love, som bliver vedtaget. Den forpligtelse har både kommunen og vi, siger Anni Herfort.

Hun forstår slet ikke, at KL går efter et nyt lønsystem allerede nu:

- Et nyt system skal afprøves i praksis, før man indfører det. Det er helt absurd at forestille sig, at man kan skifte fra den ene dag til den anden. Det er i orden med nogle forsøg, blot vi finder en måde, så vi ikke skal betale for andre gruppers forsøg. Men hvis de mener det alvorligt med et nyt lønsystem, så skal vi nok også komme på banen. Men jeg savner en argumentation for, at det kan give en bedre skole at ændre systemet på den måde, KL foreslår, siger Anni Herfort.

Tillid er vigtig

Anders Havkrog siger, at forsøg kan være en mellemløsning, hvis man ikke kan blive enige om et nyt system. Men kommunerne går efter et nyt lønsystem allerede i 1997. Selv om ikke alle vil være med.

Han understreger dog, at der godt kan tænkes forskellige udformninger på forskellige områder. Grundlønnen skal også skele til, hvad grupperne får på det private arbejdsmarked. Og de øvrige løndele kan være forskellige.

Den slags kan ikke indføres uden tillid mellem parterne, understreger Anni Herfort:

- Kommunerne har en interesse i et aftalesystem, hvor medarbejderne er rimeligt tilfredse og accepterer lønsystemet. Det har de da også givet udtryk for ved andre lejligheder. Skal man indføre et nyt system, er det vigtigt med et tillidsforhold mellem parterne.

Powered by Labrador CMS