Når volden rammer skolen

En gruppe unge bevæbnede indvandrere trængte ind på Skovvangskolen i Århus for at jagte en elev

Publiceret

Fredag den 24. januar over middag ankommer fem palæstinensere til Skovvangskolen i en bil, som de parkerer udenfor. Bevæbnet med køller og knive går de ind i skolegården og videre ind i skolens hovedbygning. Opskræmte og bange elever fra 9. klasse, der er på vej tilbage til klasserne efter frikvarteret, flygter fra den indtrængende gruppe og søger tilflugt i hovedbygningen på skolelederens kontor, som bliver låst af. De indtrængende jagter en bestemt elev, der er med i gruppen, der har søgt tilflugt på kontoret. Der opstår tumult, og herunder slår de fem unge mænd en helt tilfældig 16-årige elev fra 10. klasse. Han rammes med kølleslag på benene og bliver også nikket en skalle. Flere lærere ser dog optrinnet og en otte-ti lærere får jaget gruppen af palæstinensere på flugt, hvorefter de forlader området i bilen. Eleven kom på skadestuen og slap uden men, men er dog stadig rystet af oplevelsen.

Forhåbentlig er der tale om en enkeltstående hændelse. Vi står helt uforstående over for det voldsomme optrin, som intet har med dagligdagen at gøre her. Skovvangskolen er hverken mere eller mindre præget af uro end andre tilsvarende skoler i Århus, understreger skoleleder Anders Bach.

Skolen holdt i sidste weekend et møde om hændelsen, hvor lærere og ledelse sammen med psykologer og medarbejdere fra kommunens SSP-gruppe (Skole, Socialvæsen og Politi) drøftede, hvordan man tackler en så voldsom begivenhed.

- Det er vigtigt, at vi hurtigt kan holde et sådant møde. Det er af umådelig stor værdi, at der er tid til at gennemdrøfte det skete blandt kolleger, så ingen føler, at de sidder alene tilbage med uforløste følelser og erfaringer om, hvad der skete, og hvordan man selv har oplevet situationen, siger skolepsykolog Jens Andersen.

- Jeg oplevede klart krisereaktioner blandt lærerstaben. Der var jo også tale om en oplevelse ud over det normale, hvor enkelte gav udtryk for, at de havde følt sig fysisk truet. Og krisereaktionerne var da også klassiske i dagene derefter - søvnbesvær, vrede, frygt og angst, fortsætter han.

Og lærergruppen havde stort udbytte af mødet.

- Der kom ting frem, som jeg ikke selv havde tænkt på, hvor man opdagede flere lag i sig selv. Måske skulle vi oftere bruge denne metode, når der er problemer. Alt for ofte har vi jo kun tid til at lytte til kollegerne i to-tre minutter, inden vi haster videre, fortæller en af lærerne.

- Mange er faktisk utrygge ved nogle af de personer - og herunder blandt andet tidligere elever - som færdes på og omkring skolen, selvom de intet har at gøre her. Det giver tanker om, hvor svært det kan være at beskytte eleverne - og hvilken utryghed det også betyder for børnene på vores skole.

Skoleledelsen fik et bredt katalog af emner med til et kommende forretningsudvalgsmøde:

- skal der etableres et egentlig vagtværn?

- skal der udpeges faste 'udsmidere' fra lærerstaben?

- skal der etableres et radioalarmsystem fra gårdvagter og andre?

- skal tidligere elever formenes adgang til skolen?

Behovet for klare retningslinier i krisesituationer var efterspurgte.

- Det er også en diskussion om, hvor langt vi som lærere har pligt til at gå for at beskytte vore elever, hvor langt vi selv vil gå, når vi konfronteres med vold, fastslår flere.

- Vi må også overveje, hvordan vi som skole - og som lærergruppe - står over for omverdenen, herunder selvfølgelig forældregruppen. Vi må spørge os selv, om vi som skole sender de forkerte budskaber, hvis vi viser en for stor tolerance eller åbenhed i vores dagligdag.

- Og endelig må vi som lærergruppe diskutere om der er manglende konsekvens i vores reaktionsmønstre. Måske er det en diskussion, om folkeskolerne som helhed mangler konsekvens, når vi møder de stadig hårdere problemer fra omverdenen i vores dagligdag.

Skoleleder Anders Bach lovede lærerkollegerne, at man hurtigst muligt vil tage alle meldingerne og forslag med til det kommende møde i skolens forretningsudvalg.

- Vi vil ikke bare se til. Men vi skal også passe på, at vi ikke gør skolen til en fæstning. Vi kan jo ikke sætte hegn om hele skolen, men vi kan gøre meget i vores dagligdag for at forbedre sikkerheden, så vi hurtigt fremover kan blive meget bedre til at tackle den slags konflikter, siger Anders Bach.

Jens Jørgensen er freelancejournalist.

Skolens lærere har diskuteret, hvad man stiller op, når man konfronteres med volden

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.