Sprogstimulering i børnehaverne virker

Kommunerne kan spare på modtageklasser i skolen, efter at de har styrket sprogstimuleringen af tosprogede børn i daginstitutionerne, viser en undersøgelse gennemført for Undervisningsministeriet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som tidligere beskrevet i Folkeskolen, har Århus Kommune kunnet reducere antallet af modtageklasser i folkeskolerne med 70 procent siden 1997. Siden 1998 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde sprogstimulering af tosprogede børn fra fire års alderen, og samtidig med afskaffelsen af kommunernes pligt til at tilbye modersmålsundervisning, blev pligten til sprogstimulering udvidet til fra 2003 også at omfatte de tre-årige.

Undervisningsministeriet har nu fået gennemført en PLS Rambøll-undersøgelse, som viser, at et flertal af kommunerne oplever, at færre børn starter i skolen uden kendskab til dansk, og at samarbejdet med forældrene og overgangen til folkeskolen er blevet lettere.

"Det er meget positivt, ikke kun for de tosprogedes dansk, men også fordi det er vigtigt for integrationen, at der bliver skabt større forståelse for samarbejdet mellem forældre og skole. Jeg glæder mig over at blive bestyrket i, at det initiativ, vi tog i foråret, var rigtigt", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs i dag til Jyllands-Posten.