I folkeskolen findes der en gruppe lærere, der er usynlige og betragtes som nødvendige, men besværlige elementer.

Der er brug for dem. De er nødvendige til at løse akutte problemer - her og nu.

Når tandhjulene i folkeskolens 'velsmurte' maskineri ikke kan klare råmaterialet.

Når der er nogle problembørn, der ikke kan leve op til standardelevprofilen.

Når elevernes sprog ikke er rigtigt, deres kultur er en hindring, eller når forældrene er 'problematiske'.

Så er der bud efter disse 'hjælpere'/assistenter, og de er da også meget brugbare i disse sammenhænge.

Faktisk så går det ikke uden dem, men at sige, at de er lige så nødvendige som alle andre lærere i folkeskolen, nej, det går ikke. For de er vist ikke helt så kvalificerede som alle de andre lærere. Og de taler også dansk på en forkert måde, for tænk, hvis deres accent nu smittede af på børnene, på de danske børn - nej, den går ikke.

Og de er vist heller ikke så velfunderede fagligt, ja, de har faktisk ikke det rigtige menneskesyn, tænk, de har måske ligefrem en anden indfaldsvinkel på verden og nogle helt andre referencerammer. For dem er Europa i hvert fald ikke altid verdens centrum.

Alt i alt vil man hellere have undværet dem i den 'danske' folkeskole. Sådan synes disse lærere at blive opfattet.

Men hvem er disse lærere og uønsket af hvem og hvorfor?

Jeg taler om de tosprogede lærere. Igennem mange år har de været med til at løse den opgave, som samfundet har pålagt folkeskolen. At undervise børnene og gøre dem parate til at være borgere i Danmark og verden. Men ingen synes at tage dem særlig alvorligt.

Fagforeningen har aldrig beskæftiget sig med deres arbejdsforhold eller forsøgt at gøre dem synlig som gruppe for derved at styrke deres status. Uddannelsesinstitutionerne har heller ikke taget udfordringen op. For selvom mange seminarier har optaget tosprogede studerende eller sågar hele hold af tosprogede studerende, gør man ikke særlig meget ud af at uddanne folk til at klare denne svære og betydningsfulde opgave. I øvrigt er vores etsprogede kollegaer heller ikke rustet til at være lærere i den flerkulturelle folkeskole eller til at være en del af flerkulturel personalegruppe.

Politikere og embedsmænd i kommuner synes at betragte de tosprogede lærere som skakbrikker, som man kan flytte rundt med efter forgodtbefindende, for det er ikke en stærk gruppe, der kan sige dem imod. Det var måske også derfor, at Høje Taastrup Kommune i foråret 1996 besluttede sig for, at alle tosprogede lærere og børnehaveledere skulle testes sprogligt og fagligt. Skoleinspektørerne fik besked på at teste tosprogede lærere og børnehaveledere på deres skole. Det er lærere og pædagoger uddannet i Danmark, på danske uddannelsesinstitutioner og ansat ved danske folkeskoler.

Det er meget betænkeligt, at lærere og andre faggrupper i den danske folkeskole forskelsbehandles, bare fordi de tilhører etniske mindretal. Jeg vil gerne opfordre undervisningsministeren (som læser 'bagsmækken', ved jeg fra tidligere) til at få undersøgt sagen fra Høje Taastrup, så racediskrimination stoppes.

Fakhra Mohammed er lærer på kursus for voksne indvandrere.