Gylletanke er de seneste år poppet op i landskabet rundt om Vejle, og det var den direkte inspiration for en gruppe af skoleledere og andre skolefolk til at ønske sig en gylletank inde midt i byen - nærmere bestemt i den nuværende skolegård til Damhavens Skole. Tanken skal dog ikke indeholde gylle, men derimod auditorium, multirum og værksteder til at arbejde med vand, edb, energi, kunst eller andet, som lærere og elever ønsker.

De mange gylletanke på landet er opført, for at landbruget kan leve op til de nye miljølove. Gylletanken på Damhavens Skole planlægges opført, for at skolesystemet kan leve op til den nye folkeskolelov.

Ideen er, at nogle af de traditionelle faglokaler skal væk. Faciliteterne i nogle faglokaler udnyttes ikke nok i forhold til, hvor dyre disse lokaler er, mens andre faglokaler er overbelastede. Derfor skal der i stedet være værksteder, der er fleksible og kan bruges til alle former for undervisning fra små forsøg til store projektarbejder inden for alle fag.

Desuden skal gylletanken have et grønt islæt. Der skal være solvarme, vandopsamling, væksthus, vandmur og øko-gård. Alt sammen til brug i undervisningen. Gylletanken skal være skolens eksperimentarium.

Tanken skal ikke placeres isoleret i skolegården, men bygges sammen med de eksisterende skolebygninger, hvis funktioner ogsåændres, ligesom klasseværelser gøres større, og faglokaler nedlægges.

Den er endnu kun på tegnebrættet, men initiativtagerne fortæller, at der er stor velvilje i kommunen over for projektet. Med i planen indgår det faktum, at børnetallet stiger, og at Damhavens Skole om syv år skal have plads til omkring 150 flere børn. Allerede i 1999 skal der være plads til fem klasser mere.

I første omgang håber initiativtagerne på, at der bliver bevilget 150.000 kroner til et dispositionsforslag med mere detaljerede tegninger fra arkitekten. Byggeriet vil koste omkring ti millioner kroner.

Pædagogisk gylle

Fra starten var ideen en stor, rund bygning med et multirum i og flytbare vægge til nogle mindre rum, men arkitekten anbefalede, at bygningen kom til at bestå af flere cirkler, der griber ind i hinanden, da man ellers ville være låst meget fast med hensyn til indretningen af det runde rum og eventuel senere udbygning eller tilbygning. Derfor fremstår gylletanken nu noget mere avanceret på tegningerne end de gylletanke, man ser på landet.

Tanken bag er, at hvis nyt skolebyggeri skal lykkes, skal der også tænkes anderledes pædagogisk. Det mener skoleleder fra Damhavens Skole, Henrik Berggren, og leder af amtscentralen i Vejle, Ole Østergaard, der begge er med i arbejdsgruppen bag gylletanken.

Derfor har gruppen arbejdet med, hvad der skal til for at bryde den gamle tænkning om, hvordan man laver skole. Måske forstår man undervisningsdifferentiering og teamarbejde bedre, hvis rammerne er nogle andre, der inspirerer mere til andre arbejdsformer. Og i hvert fald har alle ønsket at komme af med de store gangarealer, der fylder meget til ingen nytte.

- Siden den første skolelov i Danmark er der ikke ændret væsentligt på den eksisterende ramme. Kontorlandskaber og forretninger har ændret sig en del i samme tidsrum, men hvis min oldefar stod her på Damhavens Skole, ville han ikke være det mindste i tvivl om, at han befandt sig på en skole, siger Ole Østergaard.

Skoler er baseret på envejskommunikerende undervisning, og det er ikke lige dét, skoleloven i dag lægger op til.

- Omkring 1960'erne var der nogle tanker om skolebyggeri, men siden 70'erne er der ikke sket noget. Man har højst banket nogle vægge ned og lavet lidt nyt i faglokalerne. Men den grundlæggende ide har ikke ændret sig.

Når amtscentralen i Vejle er gået med ind i arbejdet med nyt skolebyggeri, skyldes det, at man håber på at få nogle erfaringer, der kan bruges, når andre kommuner skal have bygget nyt.

Forud for projektet har der været holdt et par konferencer i kommunen, og både elever, forældre og lærere får mulighed for at give deres besyv om, hvad gylletanken skal indeholde.

Behov for nytænkning

Der er behov for en bred debat om skolebyggeri og den pædagogik, der udfolder sig i skolens rammer, og det kræver planlægning.

- Ofte bygger man, som man altid har gjort, når pengene bliver bevilget, fordi man ikke har haft tid til at tænke sig om inden, siger Henrik Berggren.

- Det er også det, vi ser nu med skoler, der renoveres på grund af fugt og svampeskader. Men det er da ærgerligt, at man er nødt til at bruge alle de penge på at genetablere skolen i stedet for at bruge dem på noget sjovere byggeri, siger Henrik Berggren.

Vejle Kommune har netop brugt mange penge til en renovering af Hældagerskolen, der var kraftigt svampeskadet. Men skolechef Flemming Jensen siger, at regningen for Hældagerskolen er ved at være betalt, så det får ikke indflydelse på et eventuelt kommende byggeri. Dog er det stadig ikke besluttet, om gylletanken skal bygges. Arbejdsgruppen bag afleverer i nærmeste fremtid en rapport over projektet til politikerne.

Modsætning i skoleloven

I arbejdsgruppen har man diskuteret skolelov og faglokaler. Der er enighed om, at det er svært at nedlægge sløjd-, fysik- og hjemkundskabslokalerne, fordi der er specielle krav til udsugning i de lokaler. Men så kunne man eventuelt bruge lokalerne til andre ting også, så de ikke stod tomme i mange timer om ugen. Derimod er det planen, at billedkunst, håndarbejde, biologi og geografi skal flyttes ned i gylletanken.

- Der er en modsætning i skoleloven, mener Henrik Berggren.

- På den ene side har vi en fagrække, og på den anden side står tværfagligheden. Verden er jo ikke delt op i fag, men alligevel vælger man at fastholde prøverne, og det tager meget tid, der i stedet kunne bruges på mere spændende undervisning. Projektopgaven er et skridt på vejen, men det er ikke nok.

Penge hilses velkommen

Selve byggeriet af gylletanken skal finansieres af kommunen, men derudover sysler skoleleder Henrik Berggren med tanker om sponsorering af noget af indholdet i gylletanken. Det kunne være installation af udviklende legetøj, avanceret lydudstyr eller noget andet til brug i undervisningen i en periode.

- Jeg kunne godt tænke mig, at de store erhvervsvirksomheder kom ind og så på skolens pædagogik. Så på, hvad det egentlig er, vi laver, så der kunne udvikles et samarbejde, og jeg er ikke bekymret over sponsorers eventuelle betingelser. Men sponsorering er noget, der kommer senere og udelukkende handler om dele af indholdet i gylletanken. Selve byggeriet og interiøret er en kommunal opgave, siger Henrik Berggren.

Meningen med gylletanken er også, at den som resten af skolen skal kunne benyttes til aftenskole, underholdning, konferencer og efteruddannelse. Den skal være en facilitet for hele byen.