Debat

Jobinferno

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som fjerdeårsstuderende befinder jeg mig for øjeblikket i det inferno, som hedder jobsøgning. I den forbindelse har jeg gjort nogle erfaringer med, hvordan ikke så få skoler håndterer stillings­an­søgere, og dette vil jeg gerne delagtiggøre andre i. Det kunne jo også være, at der var et medlem af et ansættelsesudvalg, som læser med?

Jeg har lige trukket en ansøgning tilbage, da jeg kort og godt føler mig dårligt behandlet. Her er i meget korte træk, hvilke uheldige eller ligefrem uanstændige håndteringer jeg og flere af mine medstuderende udsættes for i forbindelse med jobansøgninger. Det er åbenbart ikke ualmindelig praksis:

at undlade at svare på en indsendt ansøgning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

at lave urimeligt lange ansættelsesprocedurer. Jeg har en medstuderende, som fik beskeden: »Hvis du ikke hører fra os inden 15. juli, er løbet kørt« hvem kan vente på det?

at selv ens gamle praktikskole, som meget ivrigt opfordrede til at søge stilling hos dem: »Du er lige den person, vi står og mangler«, heller ikke svarer.

at man skal høre fra andre (medstuderende), at der allerede er ansættelsessamtaler i gang, eller at stillingen simpelthen er blevet besat. Er det rimeligt, at jeg (ansøgeren) skal høre fra nogen, som kender nogen, hvordan skolen strukturerer et ansættelsesforløb?

Jeg er ikke pikeret over, at man åbenbart ikke synes at kunne bruge mig, men jeg er pikeret over måden, jeg bliver behandlet på. I diskvalificerer jer selv ved jeres (manglende) håndtering hvilken ansøger har lyst til at søge job hos jer en anden gang? Hvis I er så dårlige til at vareta-ge os i en ansættelsessituation, hvad er I så ikke også dårlige til?

Så derfor trak jeg min ansøgning tilbage.

Powered by Labrador CMS