England: Flere penge til Ny Løn

De engelske skoleleder-organisationer trækker nu deres trussel tilbage om at boykotte den britiske version af Ny Løn til lærere. Efter nye forhandlinger med regeringen mener organisationerne nu, at regeringen afsætter tilstrækkelige midler til at finansiere løn-bonus'erne for næste skoleår.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De to organisationer for henholdsvis skoleledere og viceinspektører, NAHT og Sha, har ikke tradition for at aktionere. Men begge truede med boykot af præstationsløn-systemet, fordi de vurderede, at de midler, regeringen havde afsat til løsntigninger næste år, kun ville række til at dække cirka halvdelen af de lærere, der ifølge systemet har krav på lønbonus.

Efter forhandlinger med regeringen mener de to organisationer, at beløbet nu bliver 10 millioner pund højere end først udmeldt og så vil række til at finansiere cirka 80 procent af de lønstigninger, som særlig godt præsterende lærere har krav på. Dehar fået organisationerne til at trække truslerne tilbage, skriver BBCs uddannelsesnyheder på nettet.