Uden tvivl har Folkeskolen store fortjenester med hensyn til den nødvendige kritik af det såkaldte Skolesamvirke Tvind. At der bag ved dette brugsforeningsagtige navn gemmer sig en totalitær sekt stod imidlertid længe klart for enhver, som er orienteret, og ikke blot venstreorienteret. Tvinds brutale økonomiske udbytning af uddannelsessøgende og det helt unødvendige seminariums bevidste misinformation blev påvist og har kastet lys på en organisme, som gør alt for at skjule sit indre.

Jeg kan også tilslutte mig den demokratiske tanke om, at en organisation ikke bør forhindres i sit virke, blot fordi den er socialistisk, endda revolutionær. Dog har den citerede tekst i lederen nummer 20 en pointe, som Folkeskolen har overset, og som er helt uantagelig for et demokratisk sindelag. Teksten stammer fra Tvinds såkaldte manifest og var et hemmeligt papir, som undgik den rituelle afbrænding af interne dokumenter, som man plejer på samvirket!

Det er hemmeligholdelsen af målet over for alle, bortset fra den indviede lærergruppe, som afstedkom det tvindske riges frygt og elendighed. Et hemmeligholdt mål kan ikke formidles relevant, må presses, manipuleres og tvinges igennem. Uden kontrolmulighed for den enkelte, som er henvist til troen. Det er det, Tvinds 'pædagogik' handler om, og det er derfor, vi har hørt alle disse historier om afsindigt gruppepres og psykisk terror!

Det er simpelthen forkert, når Folkeskolen selvrosende hævder, at det var kritikken af økonomien, der i sin tid fik 'den store iværksætter' Pedersen til at gå under jorden. Det var det massive mediepres med det frygtelige budskab om, hvad man gjorde ved unge mennesker, han ikke hunne holde til. Da det var ham, der var skydeskiven, fjernede han denne ved at fjerne sig selv. Siden har offentligheden ikke set noget til denne konfliktsky mand, som ikke kan træde frem uden alvorlige forklaringsproblemer.

Samtidig med 'manifestet' fik jeg dengang i 1978 offentliggjort et andet internt papir vedrørende den pædagogiske praksis. Her giver samvirkets iværksætter en opskrift på, hvordan en elev, belastet med et blasfemisk ønske om egen identitet, bør behandles: 'B er en begavet, marxistisk kyndig bogorm. Studerer i sine forbandede bøger hele vejen til Afghanistan. Smides her ud efter en snak mellem alle om årsagerne, og må så selv klare sig til Kabul, hvor gruppen aftaler at mødes igen. Han fortæller senere: Jeg var bange for menneskene, bange for natten, men jeg er vendt tilbage til gruppen med en oplevelse af dens nødvendighed.' ('Kære majholdsveteraner 1972', brev til lærerne ude i verden med gode råd om blandt andet 'pædagogiske' problemer).

Jeg anser dette dokument, som desværre aldrig blev inddraget i den offentlige debat, for langt vigtigere end diverse politiske manifester, og det ville klæde Folkeskolen, hvis man omsider tog sig sammen til at starte en debat om Tvinds pædagogik. Det er jo ikke mindst pædagogikken i øvrigt, som har været i fokus de sidste 25 år. Ligeledes savnes der en melding fra dansk pædagogisk forskning. De nævnte dokumenter danner et godt udgangspunkt for vurderingen af Tvinds teori og praksis. En seriøs analyse af denne praksis vil vise et behov for ikke alene at stoppe samvirkets tvindel, men selve Tvind!

Heinz Behncke

Århus

Svar:

Folkeskolenønsker på ingen måde at tage æren for, at Amdi Pedersen gemmer sig for offentligheden. Bladets linje er - og har hele tiden været -åbenhed.

Redaktionen