Gymnasielærerne: Nej til forlodsfinansiering

Et flertal af repræsentantskabet stemte nej til mæglingsforslaget, da Gymnasieskolernes Lærerforening i går holdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde om Overenskomst 02. Det var især forlodsfinansieringen af midler til lokal løndannelse, der blev kritiseret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nej-flertallet var på 101 mod 79 stemmer, og 26 medlemmer af repræsentantskabet undlod at stemme om det generelle mæglingsforslag for det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked. Gymnasielærernes særlige forhandlinger med Amtsrådsforeningen var repræsentantskabet derimod bedre tilfreds med. Her stemte122 for, 58 imod, og 38 undlod at tage stilling, skriver Gymnasieskolens Netnyheder.